Bolivia, Colombia: Israel gennemfører Holocaust i Gaza

Bolivias præsident Luis Arce udtrykte tirsdag sin solidaritet med Brasiliens præsident Lula da Silva, der svines til af terrorstaten efter han søndag erklærede, at "Israel gennemfører Holocaust i Gaza":

Jeg udtrykker min fuldstændige solidaritet med Brasiliens præsident Lula. I Gaza gennemføres et folkemord hvor tusindvis af børn, kvinder og ældre på bestialsk vis myrdes.

Colombias præsident Gustavo Petro udtalte tidligere, at Lula havde fuldstændig ret i sin sammenligning mellem terrorstatens folkemord og Holocaust.

Israel: Bolivia afbryder de diplomatiske forbindelser

Bolivia afbrød tirsdag de diplomatiske forbindelser med Israel pga. terrorstatens folkemord i Gaza. Chile og Colombia har hjemkaldt deres ambassadører. Colombia sammenlignede allerede for flere uger siden Israels folkemord med nazisternes holocaust på jøder under 2. verdenskrig.

Bolivias udenrigsminister Freddy Mamani udtalte på en pressekonference tirsdag aften: "Bolivia har besluttet at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel i fordømmelse af den aggressive og disproportionale militære offensiv Israel gennemfører i Gaza".

Bolivia: Diktaturet er faldet. MAS genvinder præsidentposten

I november 2019 gennemførte den bolivianske højrefløj og militæret et kup mod den sidende præsident Evo Morales, der netop havde vundet præsidentvalget. Højrefløj og militær indsatte den konservative Jeanine Áñez som præsident. Søndag gennemførtes præsidentvalg der blev vundet stort af venstrefløjens kandidat Luis Arce fra Evos parti MAS. I hovedstaden La Paz fik han 65% af stemmerne, i Cochabamba 63%, i Oruro 62% og i Potosí 51%. Hans konservative primære modkandidat Carlos Mesa erkendte nederlaget.

Bolivia: Ingen beviser for valgsvindel under Morales valgsejr i oktober

Forskere fra MIT i USA har gennemgået data fra præsidentvalget i Bolivia i oktober 2019 og skriver i en artikel i Washington Post, at der ikke findes beviser for, at der skulle være gennemført valgsvindel til fordel for Evo Morales, der blev afsat ved et militærkup i november. Undersøgelsen står dermed i skarp modsætning til det dokument OAS tidligere har fremlagt om "store uregelmæssigheder" ved valget i Bolivia.

Bolivia: Den afsatte præsident Evo Morales får asyl i Argentina

Bolivias afsatte præsident Evo Morales landede torsdag i Argentina, hvor han har fået politisk asyl. Argentina er naboland til Bolivia, og Morales er derfor meget tættere på sit hjemland end Mexico, tusinder af kilometer borte. Skiftet er samtidig udtryk for, at den afsatte fortsat vil være aktiv i boliviansk politik. Han har allerede erklæret, at han ikke agter at stille op i et fremtidigt præsidentvalg, men han blev i stedet søndag af sit parti, MAS udpeget til dets kampagnechef.

Bolivia: Begravelsesoptog i La Paz angrebet af sikkerhedsstyrker

Sikkerhedsstyrker dræbte for nogle dage siden 8 mennesker i La Paz forstaden El Alto. Torsdag gik sikkerhedsstyrker derefter til angreb på begravelsesoptoget, der gik gennem La Paz. Optoget blev splittet med tåregas. De sørgende måtte flygte og efterlade kisterne med de 8 dræbte.

Den 10. november sendte et statskup landets folkevalgte præsident Evo Morales i eksil. Borgerskabet, militæret og politiet har overtaget magten i landet.

Bolivia: Over 20 dræbt i demonstrationer mod regimet

Det højreorienterede regime i Bolivia satte tirsdag pansrede køretøjer og militære helikoptere ind mod demonstranter i forstaden El Alto i udkanten af Bolivias hovedstad La Paz. Tre blev dræbt under sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter. I weekenden blev 5 demonstranter dræbt af politiet i Cochabamba. Over 20 er indtil nu blevet dræbt siden valget den 20. oktober, der gav den tidligere præsident Evo Morales flertal. Siden militæret den 10.

Bolivia: Statskup. Evo Morales træder tilbage efter militæret trækker tæppet væk under ham

Bolivias præsident Evo Morales trådte søndag tilbage. Det skete efter militæret trak tæppet væk under ham. Hærchef Williams Kaliman opfordrede præsidenten til at opgive "sit præsidentielle mandat for at bane vej for fred og stabilitet til gavn for Bolivia". USA og borgerskabet har de foregående uger forsøgt at gennemføre statskup i landet og de seneste dage er politienheder gået over på kupmagernes side. Det gjorde militæret de facto så også søndag.

Bolivia: Morales udskriver nyvalg efter borgerskabets forsøg på statskup

Evo Morales meddelte søndag, at han udskriver nyvalg. Det sker efter at OAS efter sin undersøgelse af valget 20. oktober fandt uregelmæssigheder. Morales havde på forhånd meddelt, at han ville respektere OAS' anbefaling. Han meddelte samtidig, at han ville udskifte medlemmer af landets øverste valgkommission, der fører tilsyn med valg og er ansvarlige for stemmeoptællingen.