Vestlige medier italesætter den israelske besættelse af Palæstina som en symmetrisk konflikt med ligeværdige parter. Det er løgn:

Israel gennemførte torsdag nat luftangreb på al-Maghazi flygtningelejren i Gaza. Der bor 2,3 mio. mennesker i Gaza, der af Israel er omdannet til koncentrationslejr, hvor ingen får lov til at komme ud eller ind. Israel har gennem de sidste 10 år myrdet flere tusinde palæstinensere i koncentrationslejren gennem gentagne krige. Palæstina har indbragt de israelske krigsforbrydelser for den internationale straffedomstol ICC. Israel har forhindret ICC's adgang til Gaza.

Israel angreb søndag en iransk våbenfabrik i Isfahan med droner. Med aktiv støtte fra EU og USA har Israel de sidste 10 år gennemført tusindvis af luftangreb på især Syrien, men har samtidig optrappet sin krig mod Iran, primært gennem drab på iranske videnskabsmænd. I 2010 gennemførte Israel og USA i fællesskab et angreb med den såkaldte Stuxnet virus på det iranske atomoparbejdningsanlæg i Natanz, der ødelagde tusindvis af centrifuger til berigning af uran.

Israelske styrker henrettede torsdag 10 palæstinensere i en flygtningelejr i Jenin på den israelsk besatte Vestbred. Det højreradikale israelske regime har dermed foreløbig henrettet 30 palæstinensere i 2023. Det sker med fuld opbakning fra USA og EU. Under kampene stormede israelske terrorister hospitalet i Jenin og fyldte bl.a. børneafdelingen med tåregas. Protester i Palæstina mod den israelske terror blev mødt med tåregas fra besættelsesmagten.

Israels terrordømte sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir forbød mandag anvendelsen af det palæstinensiske flag. Israel anerkendte flaget som led i Osloaftalen fra 1993, men har altså nu forbudt det. I forvejen havde apartheidstaten forbudt anvendelsen af flaget i Østjerusalem, som regimet ensidig har annekteret. I maj 2022 angreb israelske sikkerhedsstyrker begravelsesoptaget, da journalisten Shireen Abu Akleh skulle begraves. Regimets styrker erobrede det palæstinensiske flag, kisten var svøbt i, og fik kastet kisten til jorden.

Næsten hele Palæstinas befolkning (på den israelsk besatte Vestbred og Gaza) befinder sig i en israelsk kontrolleret koncentrationslejr uden mulighed for at rejse ind eller ud. Ministrene i den palæstinensiske regering har hidtil været undtaget for koncentrationslejr bestemmelserne, men søndag fik den palæstinensiske udenrigsminister Riad Malki oplyst, at han ikke længere vil få lov til at rejse ud af koncentrationslejren. Det skete da han vendte hjem efter at have deltaget i indsættelsen af Brasiliens nye præsident Lula da Silva.

Benjamin Netanyahu er ny israelsk premierminister i spidsen for landets hidtil mest højreradikale regering. Den terrordømte Itamar Ben-Gvir bliver minister for "national sikkerhed". Han er formand for partiet «Jødisk Magt», der er efterfølger til Meir Kahanas fascistorganisation. Gvir gjorde sig i 1993 berygtet, da han byggede et mausoleum til ære for Baruch Goldstein, der kort forinden havde myrdet 29 palæstinensere og såret over 100 med sit automatgevær.

Det startede sent søndag aften. Som næsten alle andre aftner trængte israelske soldater ind i den palæstinensiske by Jenin. Angiveligt for at arrestere 3 eftersøgte palæstinensere. Palæstinenserne svarede igen med kanonslag og skydevåben. Kampene fik den 16 årige Jana Zakaran til at skynde sig op på taget af familiens hus for at bringe hendes kat i sikkerhed. Da hun ikke kom ned igen, gik hendes far op og fandt hende død i en pøl af blod. Hun var skudt 4 gange gennem bryst og hoved.

Breaking the Silence er en sammenslutning af tidligere israelske soldater og officerer, der beretter om deres og apartheidstatens overgreb mod den palæstinensiske befolkning. Den er i disse dage aktuel i New York med en udstilling med video beretninger fra tidligere israelske soldater. Sergent Erez Katsav fortæller om, hvordan apartheidstaten praktiserer 'kollektiv afstraffelse' fungerer. Soldaterne har ordre til at sprænge huse i luften, de mistænker huser eller har huset eftersøgte palæstinensere.

I maj dræbte israelske soldater den palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh. Der var tale om ren rutine fra besættelsesmagtens side. Den eneste grund til at sagen fortsat når frem til internationale medier er, at Abu Akleh samtidig havde statsborgerskab i USA. Apartheidregimet er kommet med en lang række bortforklaringer om drabet: