Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas meddelte lørdag under et topmøde i den Arabiske Liga i Cairo, at Palæstina afbryder alle forbindelser med USA og Israel. Siden fredsaftalen i 1993 har der ellers altid i det mindste været samarbejde om sikkerhed mellem Israel og Palæstina. Konsekvensen af aftalen mellem USA og Israel om annektion af Palæstina har nu medført, at også denne sidste forbindelse er brudt. Palæstina har i mange år haft et samarbejde med CIA om efterretninger. Også dette samarbejde er nu ophørt. Abbas fik støtte fra den Arabiske Liga til skridtet.

Atomubåden USS Tennessee forlod i slutningen af december sin base i Georgia og "patruljerer" nu i Atlanterhavet. Ombord har ubåden nye W76-2 atomsprænghoveder, som Trump bestilte for 2 år siden. Sprænghovedet er kun på 5 kiloton. Dvs. "kun" en tredjedel af sprængkraften i bomben USA kastede over Hiroshima i 1945. Disse små sprænghoveder har med et slag gjort en atomkrig langt mere sandsynlig, fordi skaderne er langt mere begrænsede. Filosofien i Pentagon og hos Trump er, at atomvåben er til for at blive brugt.

USA rigsretsanklagede præsident og Israels korruptionsanklagede premierminister præsenterede tirsdag "århundredets fredsplan" for Palæstina/Israel. Planen er blevet afvist af næsten alle verdens lande, men dens eneste formål er da også at lette presset på den korruptionsanklagede Netanyahu og sikre støtte fra USA's fundamentalistiske kristne højrefløj til Trump, trods præsidentens kriminelle aktiviteter.

USA truede EU med 25% særtold på biler hvis unionen fortsatte i atomaftalen med Iran. Det fortalte den tyske forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer torsdag. Trump regimets trusler var specifik rettet mod Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

USA's Department of Homeland Security (DHS) sidestiller i interne dokumenter klimaaktivister med massemordere og voldelige nazistiske organisationer. I oktober 2016 skar aktivister fra Climate Direct Action sig gennem hegn ind til olie pipelines i 4 stater - deriblandt North Dakota - og drejede hanerne på de pipelines der transporterede olie fra olie-tjære felterne i Canada til USA. I nogle timer var forsyningen af 15% af USA's energiforsyning indstillet. Aktivisterne satte sig roligt ned og ventede på, at politiet dukkede op og arresterede dem. De blev senere retsforfulgt og dømt.

USA står globalt helt isoleret efter henrettelsen af den iranske topgeneral. NATO har lagt distance. EU staterne har lagt distance. Og selv Israel der ellers følger USA i tykt og tyndt har lagt distance. Fungerende premierminister Netanyahu erklærede mandag, at henrettelsen var et rent USA anliggende, som Israel intet havde at gøre med. Saudi Arabien lagde tilsvarende afstand. Begge lande frygter at blive mål for iransk gengældelse.

I Storbritannien lagde den britiske regering afstand til Trumps trussel om at ville bombe kulturmål i Iran.

Både Israel premierminister Netanyahu og USA's Trump er under efterforskning for deres kriminelle aktiviteter. For at aflede offentlighedens opmærksomhed fra efterforskningen optrappede de i december angrebene på Iran og dets allierede. Den 29. december angreb US fly en shia-milits lejr i Iraq og dræbte 25. Iraqerne svarede de følgende dage igen ved at storme USA's svært bevogtede ambassade i Baghdad. Som led i eskaleringen henrettede USA derefter fredag den øverstbefalende for Irans revolutionsgarde og en fremtrædende irakisk militsleder.

Repræsentanternes hus vedtog onsdag et krigsbudget på 738 mia. US$ for 2020. En stigning på 2,8% ifht. året inden. 377 medlemmer stemte for krigsbudgettet, mens 48 stemte imod. Bl.a.fordi budgettet fortsat rummer støtte til bygningen af Trumps ulovlige mur mod Mexico, støtte til Saudi Arabiens folkemord i Yemen og støtte til Israels folkedrab på palæstinenserne. Som noget nyt indholder budgettet desuden udviklingen af et program for rumkrig. En krænkelse af FN's beslutning om rummet som en fredens zone.

I 1971 offentliggjorde militæranalytikeren Daniel Elsberg de såkaldte Pentagon Papers, der afslørede, at USA's regering systematisk havde ført landets offentlighed bag lyset om krigen mod Vietnam.

Washington forbereder sig på den tyrkiske dikator Erdogans besøg onsdag. Da han sidst var i USA i 2017, gik hans sikkerhedsfolk og bøller til angreb på demonstranter og lokale sikkerhedsfolk. Dengang demonstrerede tusindvis af kurdere og modstandere af Erdogan mod diktatorens besøg. Efter at Tyrkiet i oktober indledte invasion og besættelse af Rojava i det nordlige Syrien forventes endnu flere at demonstrere mod diktatoren i Washington.