I 15 år havde Brasilien et ministerium for byer, hvis primære opgave var at forbedre levevilkårene for de snesevis af millioner brasilianere der lever i slumkvarterer. Men en af den højreradikale præsident Bolsonaros første embedshandlinger, da han blev indsat i januar var at lukke ministeriet. Ministeriet havde arbejdet med at skaffe billige boliger til beboerne i slumkvarterene. Det skete ved at lade dem overtage tomme kontorbygninger og ved at bygge millioner af nye lejligheder til garanterede lave priser.

Fra sin indsættelse som præsident i januar 2017 frem til april 2019 har Trump givet tilladelser til udnyttelse af fossile brændstoffer på 1,5 mio. kvadratkilometer statslige jorder. Den CO2 der vil blive udledt årligt fra disse nye kilder svarer til et sted mellem 854 mio. og 4,7 mia. tons CO2. Det er i værste fald mere end den samlede CO2 udledning EU tegnede sig for i 2014, nemlig 4 mia. tons.

Efter weekendens racistiske Trump tweets rettet mod 4 farvede kvinder i USA's kongres vedtog Kongressen tirsdag med stort flertal en udtalelse der fordømte Trumps tweets. Trump er desuden blevet fordømt af den britiske premierminister Theresa May og af den canadiske Pierre Trudeau. Trump erklærede efterfølgende at han "ikke havde en eneste racistisk knogle i sin krop". Det fik en af de 4 kvinder, Alexandria Ocasio-Cortez til at svare præsidenten: "Nej, du har har ikke en racistisk knogle, men du har et racistisk sind, og et racistisk hjerte i dit bryst".

"Rejs hjem og hjælp med at rense op i de totalt kriminelle lande i kommer fra. Det kan ikke gå hurtigt nok". Det var præsidentens budskab til 4 demokratiske medlemmer af kongressen. Alle kvinder og alle ikke-hvide. De var selvfølgelig 3 dobbelt i farezonen: Trump hader kvinder, hader ikke-hvide og hader demokrater. Samme dag havde han sat sit politi til at gennemføre razziaer overalt i USA for at opspore illegale emigranter, der efter præsidentens mening skulle sendes ud af landet.

FN's Menneskerettighedsråd besluttede torsdag at autorisere FN's Menneskerettighedschef Michelle Bachelet til at igangsætte en undersøgelse af præsident Dutertes narkokrig i Philippinerne, der over de seneste 3 år har kostet 12-20.000 mennesker livet. Både sikkerhedsstyrker og dødspatruljer deltager i krigen, hvor mistænkte henrettes uden efterforskning, rettergang eller dom.

Pirater fra et britisk flådefartøj kaprede 5. juli en iransk supertanker ved Gibraltar. USA havde beordret kapringen der skete i samarbejde mellem spanske og britiske pirater. Iflg. Storbritannien var kapringen blot effektuering af EU sanktioner overfor Syrien. Iran protesterede overfor Storbritannien og kaldte den britiske ambassadør i samråd.

USA's nationale "sikkerhedsrådgiver" John Bolton hilste kapringen velkommen. USA bruger rutinemæssigt Storbritannien i supermagtens udenrigspolitiske og militære aktiviteter.

Den italienske anklagemyndighed har siden marts undersøgt det fascistiske regeringsparti Lega Nord for korruption. I oktober mødtes repræsentanter for partiet med russiske forbindelser i Moskva for at diskutere en handel med 3 mio. tons dieselolie, der skulle bruges til at overføre penge til partiet. Indenrigsminister Matteo Salvini truede øjeblikkelig de medier der havde viderebragt historien med sagsanlæg for bagvaskelse. Oppositionen erklærede at sagen er bekymrende og vil tage den op i parlamentet for at få en forklaring.

En rapport fra Armed Conflict Location & Event Data Project (Acled)  placerer Philippinerne som verdens fjerde farligste land at være civil i. Det skyldes præsident Dutertes "krig mod narko". I landet var der i 2018 345 voldelige hændelser rettet mod civile. Det blev kun overgået af Indien med 1385, Syrien med 1160 og Yemen med 500. Siden 2016 har staten myrdet 5425 mennesker i Philippinerne - uden rettergang.