Spanske medier skriver, at Spaniens premierminister Pedro Sanchez oplyser, at landet anerkender Palæstina som selvstændig stat fra juli. Sammen med Irland, Malta og Slovenien meddelte Spanien for 10 dage siden, at dette var planen. Israel beskyldte efterfølgende landene for at "belønne terrorisme" .

Udviklingen de næste måneder kan komme til at gå hurtigt i takt med at pariastaten Israel mister sin internationale opbakning i lyset af folkemordet i Gaza og henrettelse af folk fra resten af verden.

Den spanske premierminister Pedro Sanchez meddelte fredag, at Spanien, Irland, Malta og Slovenien vil anerkende den palæstinensiske stat. Det skete efter han havde mødt hans kolleger fra de 3 andre lande under et møde i Europarådet.

Aktivister i Madrid har hængt et gigangtisk banner op der opfordrer til boykot af McDonalds pga. koncernens støtte til folkemordet. McDonalds har uddelt gratis måltider til ZOF terrorister i Gaza. Koncernen voksede kun 0,7% i fjerde kvartal i Mellemøsten og Indien, mod markedets forventning om 5,5%. Det skyldes koncernens nære forbindelser til terrorstaten.

I Madrid demonstrerede tusinder lørdag mod terrorstatens folkemord i Gaza. Deriblandt 6 ministre fra Pedro Sanchez' regering. Lignende demonstrationer gennemførtes i London, Toronto, Istanbul og andre steder.

Hundreds have taken the streets in Madrid, Spain, in support of Gaza and demanding a ceasefire. pic.twitter.com/CGFuD6x3y3

Den spanske minister Ione Belarra erklærede onsdag, at Israel skal indstille sit folkemord i Gaza. Hun talte videre om EU's hykleri. Mens unionen var meget hurtig til at vedtage sanktioner mod Rusland efter dets invasion af Ukraine, har stilheden været larmende omkring Israels folkemord. Unionen har indskrænket sig til at erklære, at "Israel har ret til at forsvare sig". Det ville svare til en erklæring om, at den tyske besættelsesmagt i Danmark under 2. Verdenskrig "havde ret til at forsvare sig" mod de danske sabotører.

Barcelonas borgmester Ada Colau afbrød onsdag byens forbindelser med Israel i protest mod landets "systematiske undertrykkelse af den palæstinensiske befolknings rettigheder". Udmeldingen kom efter tusindvis af byens indbyggere og 100 NGO'er havde gennemført kampagnen: "Barcelona siger NEJ til apartheid, Barcelona siger JA til menneskerettigheder". I 1980'erne afbrød hundredevis af byer forbindelserne til apartheid Sydafrika. Apartheid brød endelig sammen i 1991. Barcelona er den første store by der har afbrudt forbindelserne til apartheid Israel.

Spaniens højesteret har forbudt præsidenten i Catalunya, Quim Torra at udføre offentligt embede i 18 måneder. Det er 2. gang over de seneste 3 år at regimet i Spanien har afsat en præsident i Catalunya. I oktober 2017 arresterede det spanske regime 16 fremtrædende catalanske politikere og udstedte samtidig arrestordre på præsident Carles Puigdemont, der flygtede og gik i eksil.

Det spanske nazistparti Vox har i slutspurten af den spanske valgkamp bragt uledsagede flygtningebørn ind i valgkampen. Partiet anklager dem - uden dokumentation - for at stå bag omfattende tyverier og har i strid med sandheden erklæret at udenlandske bander står bag 70% af voldtægterne i Spanien. Skrækkampagnen synes at give pote. Ved den seneste opinionsundersøgelse 4. november stod partiet til at få 14% af stemmerne, og dermed til at blive Spaniens tredjestørste parti. De spanske fascister i PP, Vox og Ciudadanos står dermed til at få 44% i søndagens valg.

Efter at Venezuelas parlamentsformand (og selvudnævnte 'præsident') Juan Guaidó i weekenden opfordrede omverdenen til at tage militære midler i brug overfor landet med det formål at fjerne dets folkevalgte præsident Maduro meddelte den spanske regering mandag, at den ikke støtter anvendelsen af militære midler overfor Venezuela. Guaidós voldelige parti arrangerede i weekenden voldelige demonstrationer ved grænsen mellem Venezuela og Colombia. De kostede 4 mennesker livet. Guaidó og hans tilhængere forsøgte med vold at køre lastbiler med forsyninger over grænsen til Venezuela.

I Madrid indledte den spanske stat tirsdag den politiske retsag mod 9 mænd og 3 kvinder, anklaget for højforræderi pga. deres aktiviteter til støtte for katalansk selvstændighed. Anklagemyndigheden har begæret op til 25 års fængsel, mens forsvarererne kræver frifindelse. Katalonien gennemførte i oktober 2017 en folkeafstemning om selvstændighed. Politi udkommanderet fra den spanske centralregering forsøgte med vold at hindre gennemførelsen af afstemningen. Det mislykkedes. 90% stemte for selvstændighed.