Colombias præsident Gustavo Petro meddelte onsdag, at landet afbryder de diplomatiske forbindelser med terrorstaten. I oktober hjemkaldte Colombia sin ambassadør fra Israel. Nu bryder Colombia de diplomatiske forbindelser i anledning af terrorstatens folkemord i Gaza.

Colombias præsident Gustavo Petro opfordrede tirsdag verdens lande til at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel, hvis det fortsætter folkemordet og den påførte hungersnød i Gaza - i strid med FN's Sikkerhedsråd. Terrorstatens udenrigsministerium kaldte Petro for en "støtte af Hamas terrorister". Den samme betegnelse brugte terrorstaten mandag om Spanien, Irland, Malta og Slovenien, der har besluttet at anerkende Palæstina som stat. 

Bolivias præsident Luis Arce udtrykte tirsdag sin solidaritet med Brasiliens præsident Lula da Silva, der svines til af terrorstaten efter han søndag erklærede, at "Israel gennemfører Holocaust i Gaza":

Jeg udtrykker min fuldstændige solidaritet med Brasiliens præsident Lula. I Gaza gennemføres et folkemord hvor tusindvis af børn, kvinder og ældre på bestialsk vis myrdes.

Colombias præsident Gustavo Petro udtalte tidligere, at Lula havde fuldstændig ret i sin sammenligning mellem terrorstatens folkemord og Holocaust.

Colombias præsident Gustavo Petro støtter Sydafrikas igangværende sag i den Internationale Domstol (ICJ) mod Israel for folkemord. Han har tidligere betegnet Israels krig mod Gaza som folkemord. Søndag skrev han på Twitter: "Hvis der er nogen der fortjener Nobels Fredspris, så er det det sydafrikanske hold af jurister, der udformede Sydafrikas anklage mod Israel for folkemord".

Argentina, Bolivia, Chile Colombia, Cuba og Peru har alle fordømt terrorstatens folkemord og trukket deres ambassadører hjem - hvis de har haft en sådan i Israel.

Colombias præsident Gustavo Petro fordømte fredag USA og EU for at tillade, at Israel gennemfører hvad han kaldte "forbrydelser mod menneskeheden" i Gaza.

Petro opfordrede samtidig det Globale Syd til at afstå fra at købe våben fra "ethvert land der støtter dette folkemord". Dvs. USA og EU.

Bolivia afbrød tirsdag de diplomatiske forbindelser med Israel pga. terrorstatens folkemord i Gaza. Chile og Colombia har hjemkaldt deres ambassadører. Colombia sammenlignede allerede for flere uger siden Israels folkemord med nazisternes holocaust på jøder under 2. verdenskrig.

Bolivias udenrigsminister Freddy Mamani udtalte på en pressekonference tirsdag aften: "Bolivia har besluttet at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel i fordømmelse af den aggressive og disproportionale militære offensiv Israel gennemfører i Gaza".

Lederen af Colombias største dødspatrulje organisation AUC bekræftede fredag, hvad der har været kendt i årtier: den blev styret af staten. Salvatore Mancuso har siden 2008 siddet fængslet i USA, fordi AUC udover mord også var engageret i narkohandel og på et tidspunkt var det største narkokartel i Colombia. Han er nu løsladt, men for at kunne vende tilbage til Colombia uden at blive fængslet skal han bidrage til at kaste lys over landets mørke historie.

Den interamerikanske menneskerettighedsdomstol IACHR besluttede i sidste uge, at Colombia skal betale erstatning for mordet på 6.000 medlemmer af venstrefløjspartiet UP i 1980'erne. I 1985 indgik staten en fredsaftale med guerillaorganisationen FARC. Organisationen nedlagde våbnene og oprettede i stedet partiet UP, der skulle deltage i kommunal-, parlaments- og præsidentvalg. Men i stedet for at overholde aftale gik staten og dens dødspatruljer i gang med at myrde partiets medlemmer.

Da befolkningen i Colombia i 2020 indledte demonstrationer mod den højreradikale regerings brutale nedskæringspolitik gik det fuldstændig under radaren i de vestlige medier, der alene interesserer sig for demonstrationer i Venezuela. Demonstranterne i Colombia blev nedkæmpet af brutale politistyrker og i september blev der påny demonstreret. Denne gang mod politiets brutalitet. Denen demonstration blev mødt af endnu mere brutalitet. Politiet dræbte 11 demonstranter. Bogotas borgmester Claudia López opfordrede præsidenten til at holde igen på politiet. Uden held.

Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol kendte mandag Colombia skyldig i bortførelse, tortur og voldtægt af journalisten Jineth Bedoya i 2000. Bedoya skulle den 25. maj 2000 have gennemført et interview i Modelo fængslet udenfor hovedstaden Bogota, men blev i stedet bortført, bedøvet og kørt flere timer udenfor hovedstaden, hvor hun blev udsat for tortur og massevoldtaget. Da hun atter slap fri, ignorerede myndighederne hendes sag. Seksuel vold begået af soldater og regimets paramilitære grupper var udbredt og blev efterfølgende næsten altid ignoreret af myndighederne.