Den israelske apartheidstat besluttede onsdag, at ikke-jødiske indbyggere i Israel kan få frataget deres statsborgerskab og udvist af landet. Det kaldes også etnisk udrensning. Betingelsen er, at de ikke-jødiske indbyggere har familiemedlemmer, apartheidstaten har sat i fængsel, og som til gengæld får økonomisk støtte fra det palæstinensiske selvstyre for at overleve. Apartheidregimet karakteriserer denne form for støtte som "illoyal" overfor staten Israel og derfor som grundlag for fratagelse af statsborgerskab og udvisning af det land, der er de ikke-jødiske indbyggeres eget.

Guardian kunne onsdag afsløre, at Israel har oprettet en virksomhed, der gennem hacking, svindel og massiv misinformation på sociale medier har grebet ind i 33 præsidentvalg over hele verden. Virksomheden drives af den tidligere efterretningsofficer Tal Hanan. Virksomheden har tidligere arbejdet sammen med Cambridge Analytica, som Donald Trump brugte til at manipulere sig til sejr i præsidentvalget i USA i 2016.

Israels højreradikale regering besluttede mandag at lovliggøre 9 hidtil ulovlige israelske bosættelser på den israelsk besatte Vestbred. 4. Genevekonvention slår fast, at det er ulovligt for en besættelsesmagt at flytte sin befolkning ind i besat område. I strid med konventionen har Israel siden 1967 flyttet over 600.000 israelere ind på den besatte Vestbred.

Både EU og USA er officielt imod den israelske bosættelsespolitik, men har historisk intet gjort for at hindre den illegale aktivitet. For Israel er krænkelser af 4. Genevekonvention derfor gratis.

Barcelonas borgmester Ada Colau afbrød onsdag byens forbindelser med Israel i protest mod landets "systematiske undertrykkelse af den palæstinensiske befolknings rettigheder". Udmeldingen kom efter tusindvis af byens indbyggere og 100 NGO'er havde gennemført kampagnen: "Barcelona siger NEJ til apartheid, Barcelona siger JA til menneskerettigheder". I 1980'erne afbrød hundredevis af byer forbindelserne til apartheid Sydafrika. Apartheid brød endelig sammen i 1991. Barcelona er den første store by der har afbrudt forbindelserne til apartheid Israel.

Vestlige medier italesætter den israelske besættelse af Palæstina som en symmetrisk konflikt med ligeværdige parter. Det er løgn:

Israel gennemførte torsdag nat luftangreb på al-Maghazi flygtningelejren i Gaza. Der bor 2,3 mio. mennesker i Gaza, der af Israel er omdannet til koncentrationslejr, hvor ingen får lov til at komme ud eller ind. Israel har gennem de sidste 10 år myrdet flere tusinde palæstinensere i koncentrationslejren gennem gentagne krige. Palæstina har indbragt de israelske krigsforbrydelser for den internationale straffedomstol ICC. Israel har forhindret ICC's adgang til Gaza.

Israel angreb søndag en iransk våbenfabrik i Isfahan med droner. Med aktiv støtte fra EU og USA har Israel de sidste 10 år gennemført tusindvis af luftangreb på især Syrien, men har samtidig optrappet sin krig mod Iran, primært gennem drab på iranske videnskabsmænd. I 2010 gennemførte Israel og USA i fællesskab et angreb med den såkaldte Stuxnet virus på det iranske atomoparbejdningsanlæg i Natanz, der ødelagde tusindvis af centrifuger til berigning af uran.

Israelske styrker henrettede torsdag 10 palæstinensere i en flygtningelejr i Jenin på den israelsk besatte Vestbred. Det højreradikale israelske regime har dermed foreløbig henrettet 30 palæstinensere i 2023. Det sker med fuld opbakning fra USA og EU. Under kampene stormede israelske terrorister hospitalet i Jenin og fyldte bl.a. børneafdelingen med tåregas. Protester i Palæstina mod den israelske terror blev mødt med tåregas fra besættelsesmagten.

Israels terrordømte sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir forbød mandag anvendelsen af det palæstinensiske flag. Israel anerkendte flaget som led i Osloaftalen fra 1993, men har altså nu forbudt det. I forvejen havde apartheidstaten forbudt anvendelsen af flaget i Østjerusalem, som regimet ensidig har annekteret. I maj 2022 angreb israelske sikkerhedsstyrker begravelsesoptaget, da journalisten Shireen Abu Akleh skulle begraves. Regimets styrker erobrede det palæstinensiske flag, kisten var svøbt i, og fik kastet kisten til jorden.

Næsten hele Palæstinas befolkning (på den israelsk besatte Vestbred og Gaza) befinder sig i en israelsk kontrolleret koncentrationslejr uden mulighed for at rejse ind eller ud. Ministrene i den palæstinensiske regering har hidtil været undtaget for koncentrationslejr bestemmelserne, men søndag fik den palæstinensiske udenrigsminister Riad Malki oplyst, at han ikke længere vil få lov til at rejse ud af koncentrationslejren. Det skete da han vendte hjem efter at have deltaget i indsættelsen af Brasiliens nye præsident Lula da Silva.