Bolivia: Diktaturet er faldet. MAS genvinder præsidentposten

I november 2019 gennemførte den bolivianske højrefløj og militæret et kup mod den sidende præsident Evo Morales, der netop havde vundet præsidentvalget. Højrefløj og militær indsatte den konservative Jeanine Áñez som præsident. Søndag gennemførtes præsidentvalg der blev vundet stort af venstrefløjens kandidat Luis Arce fra Evos parti MAS. I hovedstaden La Paz fik han 65% af stemmerne, i Cochabamba 63%, i Oruro 62% og i Potosí 51%. Hans konservative primære modkandidat Carlos Mesa erkendte nederlaget.

For højrefløjen i Bolivia, USA og EU der havde støttet højrefløjen var nederlaget bastant. Omvendt blev MAS' sejr hilst velkommen fra det tidligere regeringsparti i Brasilien, PT og fra præsident Maduro i Venezuela. De så valgsejren i Bolivia som et tegn på, at højrefløjens fremgang i Latinamerika er standset.

Luis Arce er uddannet økonom og var finansminister under Evo Morales. Højrefløjen har karakteriseret ham som en marionet for Evo Morales, hvilket han pure har afvist. Trods det fælles parti har Arce gjort en del ud af at distancere sig fra Morales, der fortsat har politisk eksil i Argentina.