USA angreb fredag påståede iranske mål i Syrien. Angrebet var en hævn for en række angreb på US militærbaser i Iraq de seneste uger. Biden regeringen har indtil videre videreført Trumps og Israels konfrontatoriske sanktionspolitik overfor Iran, trods opfordringer fra EU, Rusland og Kina om atter at tilslutte sig 2015 aftalen med Iran.

Israel angreb søndag mål i Syrien i Gaza. Det skete efter at et medlem af Islamisk Jihad havde forsøgt at placere en bombe nær grænsen mellem Gaza og Israel. Han blev dræbt af Israelsk militær, hvilket udløste en byge af raketter afsendt fra Gaza mod mål i Israel. Israel svarede igen med bombeangreb i dele af Gaza. 4 blev dræbt. Mandag bombede Israel et område udenfor Damaskus i Syrien, der angiveligt blev brugt af Islamisk Jihad. 2 blev dræbt. Ganske ekstraordinært indrømmede det israelske militær bombeangrebet.

Tyrkiet truede søndag Syrien med krig, hvis regimet i Damaskus ikke indstiller sin offensiv i Idlib provinsen, der grænser op til Tyrkiet. Tyrkiet har i forvejen invaderet Rojava (Syrisk Kurdistan) og har militærposter i Idlib provinsen. I 2018 blev der indgået en deeskaleringsaftale mellem Syrien, Rusland og Tyrkiet, men den er rutinemæssigt blevet brudt både af de fundamentalistiske militser i Idlib og Assad regimet. Over de seneste måneder har Hayat Tahrir al-Sham (HTS) militsen der er knyttet til al-Qaeda imidlertid taget kontrol over det meste af Idlib.

De to lande indgik tirsdag en aftale om at fjerne de syriske kurdere fra en 30km zone i det nordlige Syrien. Aftalen havde 3 vindere:

Mens verden har mistet interessen for Syrien har Rusland og Syrien siden slutningen af april gennemført en omfattende offensiv mod den oprørskontrollerede Idlib provins i Syriens nordvestlige hjørne. Ligesom Saudiarabiens krig mod Yemen og Israels krig mod Palæstina går det først og fremmest ud over civilbefolkningen. Indtil Israel i 2008 begyndte at bombe hospitaler i Gaza, havde slyngelstater afstået fra at bombe hospitaler - hvilket også er strengt forbudt jf. den 4. Genevekonvention.

Søndag angreb israelske kampfly mål i Syrien, der kostede 15 mennesker livet. Heraf 6 civile og deriblandt 3 børn. Syrien betegnede Israels krigshandlinger som statsterrorisme og klagede tirsdag til FN's Sikkerhedsråd over de Israelske angreb, men konstaterede samtidig, at Israels regelmæssige angreb kun er mulige fordi landet beskyttes og støttes af af USA, der samtidig forsyner det med fly og raketter.

Israel har gennemført nye luftangreb mod Syrien. Angrebene var rettet mod mål i Homs og Damaskus. Iflg. det syriske nyhedsbureau Sana blev 4 civile dræbt og 21 såret. Israel frygter det forstærkede syriske luftforsvar og de angribende israelske fly affyrede derfor deres raketter fra libanesisk luftrum.

Den canadiske fotograf og forfatter Joey Lawrence har siden marts 2015 fulgt kurdernes og yazidiernes kamp mod Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. Det er der nu kommet en bog ud af. Mens USA, Danmark og resten af den vestlige koalition der i 2003 invaderede Irak skabte det politiske og religiøse morads der i 2010 var grundlaget for opkomsten af IS, var det kurderne og yazidierne der fra 2015 bekæmpede og til slut besejrede de islamiske fundamentalister, og ofte var det kvinderne der var spidsen.

USA anerkendte fredags Israels annektering af Golanhøjderne. Israel besatte området der tilhører Syrien under sin angrebskrig i 1967. Ingen anden stat anerkender Israels annektering. Skridtet blev øjeblikkelig fordømt af Rusland, Tyrkiet og Iran, mens Syrien truede med at tilbageerobre området. USA har siden Trumps magtovertagelse i 2017 kastet benzin på bålet i Mellemøsten ved at flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, ved at afbryde al bistand til palæstinenserne og udvise dem af USA, og ved at give massiv militær bistand til Saudi Arabiens angrebskrig mod Yemen.

Israelske fly angreb søndag Syrien i flere bølger. Angiveligt for at ramme iranske installationer i landet. Israel angriber regelmæssigt Syrien, og for anden gang på en uge indrømmede slyngelstaten sine angreb, og truede Syrien med at det ikke måtte slå igen. Angrebene og de usædvanligt åbenmundede udtalelser fra det israelske militær skal ses i sammenhæng med, at Israel skal til valg i april, og den korruptionsplagede premierminister Netanyahu er stærkt presset politisk.