Ud over at forberede krige mod Rusland, Kina og Nordkorea, truede USA også fredag Iran med krig. I strid med Folkeretten har USA etablereret militærbaser i Syrien og en af disse blev angiveligt torsdag udsat for et angreb fra en iransk drone, der kostede 1 US civil livet. USA svarede igen med omfattende bombardementer af iranske baser i Syrien der indtil søndag havde kostet mindst 19 livet og truede samtidig Syrien med krig.

Israel angreb søndag en iransk våbenfabrik i Isfahan med droner. Med aktiv støtte fra EU og USA har Israel de sidste 10 år gennemført tusindvis af luftangreb på især Syrien, men har samtidig optrappet sin krig mod Iran, primært gennem drab på iranske videnskabsmænd. I 2010 gennemførte Israel og USA i fællesskab et angreb med den såkaldte Stuxnet virus på det iranske atomoparbejdningsanlæg i Natanz, der ødelagde tusindvis af centrifuger til berigning af uran.

Den 16. september myrdede præstestyrets moralpoliti den 22 årige kurdiske kvinde Jina Amini. Hun blev arresteret, fordi hun iflg. moralpolitiet ikke var tilstrækkelig tildækket af sin hijab. Hun blev gennembanket og døde efterfølgende på hospitalet. Sandsynligvis af blødninger i hjernen som følge af torturen.

Israel henrettede mandag major Hassan Sayad Khodayari fra den iranske Revolutionsgarde. Det var drabsmænd på motorcykel der med skud dræbte majoren. Israel har de sidste 20 år gennemført sabotageaktioner i Iran og henrettet personer knyttet til landets atomprogram eller Sikkerhedsstyrker. USA henrettede i januar 2020 den øverstkommanderende for Revolutionsgarden, Qasem Soleimani ved et raketangreb i Iraq.

USA angreb fredag påståede iranske mål i Syrien. Angrebet var en hævn for en række angreb på US militærbaser i Iraq de seneste uger. Biden regeringen har indtil videre videreført Trumps og Israels konfrontatoriske sanktionspolitik overfor Iran, trods opfordringer fra EU, Rusland og Kina om atter at tilslutte sig 2015 aftalen med Iran.

Premierminister Netanyahu mødtes mandag med krigsminister Benny Gantz, generalstabschef Aviv Kochavi og embedsmænd fra forsvars- og finansministeriet. Formålet var at diskutere kanaliseringen af midler fra særlige fonde til en krig mod Iran. Israel mistede 20. januar sin nærmeste allierede i Washington, Donald Trump og frygter at den nye regering atter vil tilslutte USA til atomaftalen med Iran, EU, FN og Rusland. Trods en lang række åbne og mere skjulte angreb mod Iran de sidste 15 måneder gennemført af Israel og USA, har Iran indtil videre undladt at slå igen.

USA truede EU med 25% særtold på biler hvis unionen fortsatte i atomaftalen med Iran. Det fortalte den tyske forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer torsdag. Trump regimets trusler var specifik rettet mod Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

USA står globalt helt isoleret efter henrettelsen af den iranske topgeneral. NATO har lagt distance. EU staterne har lagt distance. Og selv Israel der ellers følger USA i tykt og tyndt har lagt distance. Fungerende premierminister Netanyahu erklærede mandag, at henrettelsen var et rent USA anliggende, som Israel intet havde at gøre med. Saudi Arabien lagde tilsvarende afstand. Begge lande frygter at blive mål for iransk gengældelse.

I Storbritannien lagde den britiske regering afstand til Trumps trussel om at ville bombe kulturmål i Iran.

Både Israel premierminister Netanyahu og USA's Trump er under efterforskning for deres kriminelle aktiviteter. For at aflede offentlighedens opmærksomhed fra efterforskningen optrappede de i december angrebene på Iran og dets allierede. Den 29. december angreb US fly en shia-milits lejr i Iraq og dræbte 25. Iraqerne svarede de følgende dage igen ved at storme USA's svært bevogtede ambassade i Baghdad. Som led i eskaleringen henrettede USA derefter fredag den øverstbefalende for Irans revolutionsgarde og en fremtrædende irakisk militsleder.

Pirater fra et britisk flådefartøj kaprede 5. juli en iransk supertanker ved Gibraltar. USA havde beordret kapringen der skete i samarbejde mellem spanske og britiske pirater. Iflg. Storbritannien var kapringen blot effektuering af EU sanktioner overfor Syrien. Iran protesterede overfor Storbritannien og kaldte den britiske ambassadør i samråd.

USA's nationale "sikkerhedsrådgiver" John Bolton hilste kapringen velkommen. USA bruger rutinemæssigt Storbritannien i supermagtens udenrigspolitiske og militære aktiviteter.