USA anerkendte fredags Israels annektering af Golanhøjderne. Israel besatte området der tilhører Syrien under sin angrebskrig i 1967. Ingen anden stat anerkender Israels annektering. Skridtet blev øjeblikkelig fordømt af Rusland, Tyrkiet og Iran, mens Syrien truede med at tilbageerobre området. USA har siden Trumps magtovertagelse i 2017 kastet benzin på bålet i Mellemøsten ved at flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, ved at afbryde al bistand til palæstinenserne og udvise dem af USA, og ved at give massiv militær bistand til Saudi Arabiens angrebskrig mod Yemen.

Israelske fly angreb søndag Syrien i flere bølger. Angiveligt for at ramme iranske installationer i landet. Israel angriber regelmæssigt Syrien, og for anden gang på en uge indrømmede slyngelstaten sine angreb, og truede Syrien med at det ikke måtte slå igen. Angrebene og de usædvanligt åbenmundede udtalelser fra det israelske militær skal ses i sammenhæng med, at Israel skal til valg i april, og den korruptionsplagede premierminister Netanyahu er stærkt presset politisk.

Atter fredag angreb Israel Syriens hovedstad Damaskus. Som sædvanlig skete det ved at Israelske fly fløj inden over Libanon, og derfra sendte raketter ind i Syrien. De israelske piloter frygter i stigende grad Syriens forbedrede luftforsvar. Assad regimet meddelte efterfølgende, at de fleste raketter var blevet skudt ned af luftforsvaret.

Tyrkiets diktator Recep Tayyip Erdoğan truede 10. januar med at invadere Syrien, også selvom USA ikke trækker sine 2000 soldater ud. Erdoğan forsøger dermed at udnytte den åbenlyse splittelse der findes i USA's regering. I december lod Trump sig overtale af Erdoğan til at trække supermagtens tropper ud af Syrien med nærmest øjeblikkelig virkning. I starten af januar gennemførte USA's "sikkerhedsrådgiver" John Bolton derefter en rejse i regionen, hvor han bl.a. havde møder i Tyrkiet.

Efter USA i midten af december meddelte, at det trækker sine tropper ud af Syrien har landets arbejdet ihærdigt på at skabe en ny alliance, der kan beskytte dem mod udslettelse fra Tyrkiets side. På opfordring fra kurderne trak Assad regimet den 28. december styrker op til byen Manbij, ikke langt fra grænsen til Tyrkiet. Manbij holdes ikke af kurderne selv, men af en allieret milits, og syriske jihadister støttet af Tyrkiet har i nogle uger forberedt et angreb på byen.

Tirsdag 25/12 angreb 6 israelske F-16 fly Damaskus. 14 ud af 16 israelske luft til jord raketter blev skudt ned af det syriske luftforsvar. De to sidste ramte en syrisk militærforlægning. Slyngelstaten har de seneste 5 år gennemført flere hundrede luftangreb mod Syrien i håb om et syrisk modsvar, der kan "legitimere" en israelsk krig mod Syrien.

Angrebet tirsdag var dog anderledes end de foregående, fordi der var to civile fly i området, der havde lagt an til landing. Det var denne omstændighed der udløste en skarp russisk kritik af Israel.

Midt i december ringede Donald Trump til sin tyrkiske kollega Erdogan. Det klare formål var at få Erdogan til at standse en planlagt tyrkisk invasion af Syrien med det formål at knuse den kurdiske hær YPG/YPJ der de foregående år havde knust IS i landet - delvist støttet af USA. Men samtalen kom til at gå helt anderledes end planlagt. Fremfor at var Trump der lagde pres på Erdogan, var det Erdogan der lagde pres på Trump: "hvorfor er i stadig i Syrien, når IS er 99% udryddet", spurgte den tyrkiske diktator.