Ondskabens Imperium sprang onsdag aften en bil i luften i Baghdad med en raket fra drone. Det fik talsmanden for den irakiske hær, Yehia Rasool til at true med at smide USA ud af landet. Terrorregimets rutinemæssige luftangreb på modstandere og civile i Iraq krænker landets suverænitet, smadrer den skrøbelige politiske stabilitet der eksisterer i landet og trækker Iraq ind i USA's krige i regionen.

"USA's politik tvinger mere end nogensinde tidligere Iraq til at afslutte USA's tilstedeværelse i landet", ekrlærede Rasool.

USA blev mandag fordømt af de fleste lande med sæde i FN's Sikkerhedsråd. Det var Rusland der havde indkaldt rådet efter USA's angreb på Syrien og Iraq i fredags. Rusland konstaterede at USA's angreb var i strid med international lov og udgjorde en drastisk eskalation af den allerede sikkerhedsmæssige situation i regionen. Kinas FN ambassadør Zhang Jun konstaterede, at USA "krænker Syriens og Iraqs territoriale integritet, selvstændighed og overherredømme" ved dets angreb på de to lande.

Ondskabens Imperium gennemførte mandag flyangreb 5 steder i Yemen og meddelte, at det planlægger nye angreb i Syrien og Iraq. Det sker som led i eskalation af krigene i regionen.

Når USA taler om at "hindre eskalation" i Mellemøsten, sigter imperiet til, at andre skal være tilbageholdne.

Ondskabens Imperium holder sig ikke tilbage. Natten til lørdag angreb det 89 "mål" i Iraq og Syrien som hævn for angrebet på en illegal US militærbase i det nordøstlige Jordan, der kostede 3 US soldater livet. Antallet af dræbte i Iraq og Syrien er ukendt.

Jvf. det folkeretlige proportionalitetsprincip har de angrebne retten til at svare proportionalt igen, gennemføre 89 angreb på US baser og dræbe et tilsvarende antal.

Ondskabens imperium eskalerede onsdag krigene i Mellemøsten med angreb på væbnede grupper i Iraq, der de sidste måneder har angrebet imperiets baser i det besatte Iraq. Grupperne svarede igen med angreb på imperiets baser i Ain al-Asad og Erbil luftbaserne i Iraq samt Koniko basen i det af USA besatte Syrien.

Terrorstaterne Israel og USA fører nu krig i Palæstina, Libanon, Syrien, Iraq og Yemen.

Vejen er banet for fortsat eskalation af krigene. Penge ned i foret på imperiets våbenindustri.

Krig i:

• Libanon
• Syrien
• Iraq
• Yemen
• Palæstina
• Israel

Krigene har foreløbigt varet i 75 år.

Den kommer til at fortsætte i 1000 år til den dag, hvor USA og Europa sætter grænser for Israels aggressive krigspolitik.

Det er en politisk konflikt, der IKKE kan løses militært.

I et forsøg på at flytte fokus fra terrorstaten Israels fortsatte blodbad i Gaza, dræbte Israel mandag en højtstående iransk general i Syrien, og få timer senere dræbte USA en anden højtstående iransk general i Iraq. Formålet er få Libanon, Syrien og Iran til svare igen, så Israel og USA kan optrappe krigen mod disse lande. Eftersom terrorstaten er ude af stand til at nedkæmpe modstandsbevægelsen i Gaza, vil dets terror fortsætte mange måneder endnu - med støtte fra USA og EU.

Efter demonstranter tidligere på ugen satte ild til Irans konsulat i Najaf har den irakiske regering slået hårdt igen. 45 demonstranter blev torsdag dræbt. De fleste i den sydlige by Nassiriya. I de vestlige medier fremstilles demonstrationerne som vendt mod Irans indflydelse, men udgangspunkter for demonstranterne der tælle både sunni og shia grupper er kritikken af den omfattende korruption i regeringen. Kravet fra alle er regeringens afgang.

Den canadiske fotograf og forfatter Joey Lawrence har siden marts 2015 fulgt kurdernes og yazidiernes kamp mod Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. Det er der nu kommet en bog ud af. Mens USA, Danmark og resten af den vestlige koalition der i 2003 invaderede Irak skabte det politiske og religiøse morads der i 2010 var grundlaget for opkomsten af IS, var det kurderne og yazidierne der fra 2015 bekæmpede og til slut besejrede de islamiske fundamentalister, og ofte var det kvinderne der var spidsen.