🇧🇪 Belgium condemns any threats and acts of intimidation against the @IntlCrimCourt.

The #ICC plays a fundamental role in the fight against impunity and must be able to act and carry out its functions independently, without interference. https://t.co/13twkvVAW5

Krigsforbryderne i Israel bliver stadig mere desperate over de arrestordrer mod dem der er på vej gennem ICC. Sammen med USA, Storbritannien og Frankrig lægger de derfor et voldsomt pres på domstolen, for at få begravet arrestordrerne. Nu svarer domstolen igen. Den skriver fredag på Twitter, at den vil tage skridt mod de der "truer med gengældelse" eller forsøger at "hindre eller true" domstolens ansatte. Domstolen slår fast, at trusler mod domstolen eller dens ansatte kan "udgøre et overgreb mod udmålingen af retfærdighed, som omtalt i §70 i Romstatutten", der er ICC's grundlag.

Studenterprotesterne mod folkemordet i Palæstina spreder sig nu til resten af verden. Protesterne er i gang på 20 universiteter i USA og også universiteter i Australien, Storbritannien og Frankrig (herunder) har sluttet sig til. Trods de vestlige regimers undertrykkelse af nyhedsstrømmen fra Palæstina har den endnu ikke indført total censur.

Tyrkiet meddelte tirsdag, at det med øjeblikkelig virkning har indført boykot af eksport af 54 forskellige artikler til terrorstaten. Baggrunden er dets folkemord i Palæstina. Israel har meddelt, at det agter at gøre gengæld.

Human Rights Watch' Omar Shakir der er menneskerettighedsorganisationens Israel/Palæstina direktør opfordrede tirsdag til internationale sanktioner mod terrorstaten for at få den til åbne grænserne for nødhjælp.

USA, Storbritannien og Frankrig nedlagde onsdag veto mod en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, der fordømte Israels angreb på Irans diplomatiske mission i Damaskus. De 3 koloniregimer lagde dermed Wienerkonventionen i graven, der de sidste 200 år har beskyttet en lands diplomatiske mission i et andet. De 3 vetolande i Sikkerhedsrådet har dermed banet vej for, at f.eks. et militært angreb på Danmarks diplomatiske repræsentation i Rusland er fuldt legalt.

Uden beskyttelse af diplomatiske missioner ligger vejen til en verdenskrig åben.

FN's Rapporteur for de besatte områder, Francesca Albanese fordømte lørdag Frankrigs præsident Macron for hans udtalelser om, at Hamas' angreb på Israel 7/10 er "den største anti-semitiske massakre i det 21. århundrede". Hun belærte præsidenten om, at angrebet ikke er et udtryk for anti-semitisme, men en konsekvens af Israels fortsatte undertrykkelse af Palæstina.

Hundredetusinder demonstrerede lørdag i London, København, Berlin, Paris og mange andre steder mod Israels/USA's/EU's folkemord. I Tyskland, hvor nazismen og den militante anti-semitisme er tilbage, er det forbudt at demonstrere for Palæstina, et palæstinensisk flag medfører arrestation og gennembankning og folk fyres fra deres arbejde, hvis de ytrer sympati for Palæstina. Alligevel trodsede nogle tusinde demonstranter i Berlin regimets vold og demonstrerede mod folkemordet og Tysklands andel deri.

Kunstneren Ai Weiwei var indtil sidste år de europæiske koloniregimers darling pga. hans kritik af forholdene i Kina, hvorfra han siden 2015 han været i eksil.

I 2015 lukkede EU munden på ham pga. hans åbenmundede kritik af EU landenes forfølgelse af flygtninge fra Mellemøsten.

I november 2023 blev en forestående udstilling i London aflyst, fordi Ai Weiwei stillede sig på Palæstinas side mod det israelske folkemord. Det samme gentog sig efterfølgende i Paris.

Det franske dagblad Le Figaro skriver tirsdag, at 10 franske ambassadører i Mellemøsten og Nordafrika har taget det usædvanlige skridt at udarbejde et fælles notat til den franske præsident, hvor de udtrykker deres utilfredshed med Macrons pro-israelske standpunkt omkring Israels krig mod Palæstina. I notatet slår de fast, at Macrons politik bliver misforstået af de arabiske ledere, og de udtrykker samtidig bekymring for at politikken vil skade landets interesser i regionen.

USA gennemførte i starten af august et militærkup i Niger. Formålet var at mindske Frankrigs indflydelse i Sahelregionen. Allerede i 2022 fik USA smidt Frankrig ud af Mali. Koloniregimet i Paris har siden koloniernes selvstændighed i 1960'erne bevaret sin indflydelse i sine tidligere - fransktalende - kolonier. Men Frankrig har også historisk ved mange lejligheder strittet imod Washingtons krigspolitik. Mest markant i 2003, hvor Frankrig højprofileret i FN's Sikkerhedsråd spændte ben for USA's forsøg på at få FN's blå stempel af den forestående folkeretsstridige krig mod Iraq.