En appelret i London omstødte mandag en kendelse afsagt af den britiske landsret i juli 2020. Juli kendelsen fratog den venezuelanske nationalbank BCV adgangen til landets guldreserver, fordi Storbritannien ikke anerkendte Venezuelas folkevalgte regering men derimod formanden for nationalforsamlingen. BCV lagde derfor sag an mod Bank of England. Appeldomstolen pålægger i sin kendelse det britiske udenrigsministerium at beslutte om Storbritannien i alle henseender kun anerkende kuppræsidenten som Venezuelas præsident, eller om landet anerkender præsident Maduro som den fungerende præsident.

Storbritannien er i gang med at forhandle en handelsaftale med USA til erstatning for den handelsaftale i EU regi der i dag regulerer samhandelen mellem de to lande. Efter 31/12 2020 er der nemlig ikke længere nogen aftale mellem de to lande. Men bag kulisserne presser USA på for at få en klausul ind i handelsaftalen der skal hindre Storbritannien i at indgå handelsaftaler med f.eks. Kina. Det er en del af USA's økonomiske og politiske krig med Kina, som supermagten nu forsøger også at få Storbritannien underlagt.

USA's Department of Homeland Security (DHS) sidestiller i interne dokumenter klimaaktivister med massemordere og voldelige nazistiske organisationer. I oktober 2016 skar aktivister fra Climate Direct Action sig gennem hegn ind til olie pipelines i 4 stater - deriblandt North Dakota - og drejede hanerne på de pipelines der transporterede olie fra olie-tjære felterne i Canada til USA. I nogle timer var forsyningen af 15% af USA's energiforsyning indstillet. Aktivisterne satte sig roligt ned og ventede på, at politiet dukkede op og arresterede dem. De blev senere retsforfulgt og dømt.

Pirater fra et britisk flådefartøj kaprede 5. juli en iransk supertanker ved Gibraltar. USA havde beordret kapringen der skete i samarbejde mellem spanske og britiske pirater. Iflg. Storbritannien var kapringen blot effektuering af EU sanktioner overfor Syrien. Iran protesterede overfor Storbritannien og kaldte den britiske ambassadør i samråd.

USA's nationale "sikkerhedsrådgiver" John Bolton hilste kapringen velkommen. USA bruger rutinemæssigt Storbritannien i supermagtens udenrigspolitiske og militære aktiviteter.

Det britiske udenrigsministerium har meddelt, at Russia Today (RT) og Sputnik ikke får lov til at deltage i en global konference om ytringsfrihed der gennemføres i Storbritannien onsdag og torsdag. Årsagen er iflg. ministeriet de to stationers rolle i "aktiv spredning af desinformation". Heller ikke Nordkorea, Syrien og Venezuela får lov til at deltage i konferencen.

I et lækket memo karakteriserer Storbritanniens ambassadør i USA Kim Darroch Donald Trump som uduelig og dysfunktionel. Diplomaten karakteriserede videre præsidenten som usikker og inkompetent. Han advarede samtidig imod, at Storbritannien nærer for stor tiltro til USA. Nok var præsidenten og mans mænd begejstrede over deres nylige besøg i Storbritannien, men præsidenten kan vende på en tallerken hvad øjeblik det skal være, for ledetråden i hans verdensbillede er "America First". Darroch bekræftede videre billedet af det Hvide Hus som præget af ukontrollerede interne magtkampe.

Den Internationale domstol i Haag dømte i dag Storbritannien til at tilbagelevere Chagos øerne i det Indiske Ocean. Storbritannien indledte koloniseringen af øgruppen i 1815. I 1965 adskilte kolonimagten øgruppen fra Mauritius, der 3 år senere fik selvstændighed. Samtidig blev hele øgruppens befolkning deporteret. Baggrunden var, at USA skulle bruge øerne til militærbase - den såkaldte Diego Garcia base. Den deporterede befolkning har ved flere lejligheder rejst sag mod kolonimagten.

Ligesom i Danmark bruger staten i Storbritannien terrorlovgivningen til at slå ned på fredelige demonstranter. Denne praksis har nu udløst kritik fra FN's side. FN's menneskerettighedseksperter har kritiseret landet for terroranklager mod 15 fredelige anti-deportationsdemonstranter. Anklagerne opererer med en straframme på op til livsvarigt fængsel. FN konstaterer, at anklagerne er fuldstændig ude af proportion for ikke-voldelige demonstranter.

Eftersom Venezuela ikke bøjer sig for USA's og andre anti-demokratiske staters krav om hvem der skal regere landet, har USA nu indefrosset 7 mia. US$ der tilhører det statslige venezuelanske olieselskab PDVSA. Formålet er at få landet til at bryde sammen. Venezuela har i 6 år været ramt af dyb økonomisk krise, der skyldes USA's økonomiske sabotage af landet og de lave priser på olie på verdensmarkedet. Pga. USA's økonomiske krigsførelse vil Venezuela samtidig miste 11 mia. US$ i årlige indtægter på eksport af olie til USA.

I mindst 89 byer over hele verden demonstrerede kvinder lørdag mod vold og nedskæringer. Demonstrationerne startede i 2017 i forbindelse med indsættelsen af Trump som præsident i USA og som protest mod hans chauvinistiske kvindesyn. Temaet var i år bredt ud til både at rumme kampen mod vold mod kvinder og de neoliberale nedskæringer der globalt rammer kvinder hårdere end mænd, og rammer svage kvinder hårdest.