Tyrkiet meddelte tirsdag, at det med øjeblikkelig virkning har indført boykot af eksport af 54 forskellige artikler til terrorstaten. Baggrunden er dets folkemord i Palæstina. Israel har meddelt, at det agter at gøre gengæld.

Human Rights Watch' Omar Shakir der er menneskerettighedsorganisationens Israel/Palæstina direktør opfordrede tirsdag til internationale sanktioner mod terrorstaten for at få den til åbne grænserne for nødhjælp.

USA, Storbritannien og Frankrig nedlagde onsdag veto mod en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, der fordømte Israels angreb på Irans diplomatiske mission i Damaskus. De 3 koloniregimer lagde dermed Wienerkonventionen i graven, der de sidste 200 år har beskyttet en lands diplomatiske mission i et andet. De 3 vetolande i Sikkerhedsrådet har dermed banet vej for, at f.eks. et militært angreb på Danmarks diplomatiske repræsentation i Rusland er fuldt legalt.

Uden beskyttelse af diplomatiske missioner ligger vejen til en verdenskrig åben.

FN's Rapporteur for de besatte områder, Francesca Albanese fordømte lørdag Frankrigs præsident Macron for hans udtalelser om, at Hamas' angreb på Israel 7/10 er "den største anti-semitiske massakre i det 21. århundrede". Hun belærte præsidenten om, at angrebet ikke er et udtryk for anti-semitisme, men en konsekvens af Israels fortsatte undertrykkelse af Palæstina.

Hundredetusinder demonstrerede lørdag i London, København, Berlin, Paris og mange andre steder mod Israels/USA's/EU's folkemord. I Tyskland, hvor nazismen og den militante anti-semitisme er tilbage, er det forbudt at demonstrere for Palæstina, et palæstinensisk flag medfører arrestation og gennembankning og folk fyres fra deres arbejde, hvis de ytrer sympati for Palæstina. Alligevel trodsede nogle tusinde demonstranter i Berlin regimets vold og demonstrerede mod folkemordet og Tysklands andel deri.

Kunstneren Ai Weiwei var indtil sidste år de europæiske koloniregimers darling pga. hans kritik af forholdene i Kina, hvorfra han siden 2015 han været i eksil.

I 2015 lukkede EU munden på ham pga. hans åbenmundede kritik af EU landenes forfølgelse af flygtninge fra Mellemøsten.

I november 2023 blev en forestående udstilling i London aflyst, fordi Ai Weiwei stillede sig på Palæstinas side mod det israelske folkemord. Det samme gentog sig efterfølgende i Paris.

Det franske dagblad Le Figaro skriver tirsdag, at 10 franske ambassadører i Mellemøsten og Nordafrika har taget det usædvanlige skridt at udarbejde et fælles notat til den franske præsident, hvor de udtrykker deres utilfredshed med Macrons pro-israelske standpunkt omkring Israels krig mod Palæstina. I notatet slår de fast, at Macrons politik bliver misforstået af de arabiske ledere, og de udtrykker samtidig bekymring for at politikken vil skade landets interesser i regionen.

USA gennemførte i starten af august et militærkup i Niger. Formålet var at mindske Frankrigs indflydelse i Sahelregionen. Allerede i 2022 fik USA smidt Frankrig ud af Mali. Koloniregimet i Paris har siden koloniernes selvstændighed i 1960'erne bevaret sin indflydelse i sine tidligere - fransktalende - kolonier. Men Frankrig har også historisk ved mange lejligheder strittet imod Washingtons krigspolitik. Mest markant i 2003, hvor Frankrig højprofileret i FN's Sikkerhedsråd spændte ben for USA's forsøg på at få FN's blå stempel af den forestående folkeretsstridige krig mod Iraq.

Deltagere i 1. maj demonstrationerne over hele Frankrig blev mødt af tåregas og tæsk, da de fortsatte protesterne mod Macron regimets anti-demokratiske forhøjelse af pensionsalderen fra 62 til 64 år. Regimet kunne ikke samle flertal i parlamentet for forhøjelsen og gennemførte den i stedet som et lovdekret. Det har støtte fra under 1/4 af befolkningen. Fagbevægelsen har tilkendegivet, at kampen langt fra er slut. Den vil fortsætte protesterne under offentlige begivenheder fremover for at minde regimet om dets manglende opbakning i befolkningen.

Den franske præsident Macron ønsker at forringe de franske pensioner ved at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år. I Danmark har skiftende borgerlige regeringer allerede hævet den til 67/72, men i Frankrig går befolkningen til modstand. I januar demonstrerede over 1 million mod forringelserne. I dag og de følgende dage gennemfører transportarbejdere overalt i Frankrig strejker og aktioner mod regeringens planer. Det betyder aflyste busser, tog og fly i stor stil. "Formålet er at få Frankrig til at gå i stå", udtalte Fabrice Michaud fra transportsektoren i det franske LO (CGT).

Efter 23 dage i strejke og blokade af 6 ud af Frankrigs 7 raffinaderier truer den franske stat nu med at tvinge oliearbejderne i arbejde. Strejken blev udløst efter det franske selskab Total scorede 8 mia. € i ekstraprofitter på den katastrofale energisituation i Europa. De blev delt ud som overskud til oliekoncernens aktionærer. Det franske fagforbund CGT svarede igen med krav om 10% lønforhøjelse, som kompensation for den tårnhøje inflation i Frankrig. Kravet var rettet mod både Total og det USA ejede ExxonMobile.