Massive protester i USA mod USA's og Israels folkemord og massakrer i Mellemøsten
- Læs mere om Massive protester i USA mod USA's og Israels folkemord og massakrer i Mellemøsten
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevægelsen af Demokrater mod folkemord i Palæstina, Uncommitted National Movement (UNM) skriver torsdag på Twitter, at selvom de er demokrater kan de ikke anbefale at stemme på Kamala Harris ved præsidentvalget til november - ligesom de selvfølgelig ikke kan anbefale at stemme på Trump. Meningsmålinger viser, at et flertal blandt nordamerikanere af arabisk oprindelse vil stemme på den uafhængige kandidat, Jill Stein, der i modsætning til de to andre faktisk fordømmer folkemordet og kræver stop for USA's deltagelse i det.
CIA har planlagt kupforsøg mod Venezuelas præsident Maduro. De venezuelanske myndigheder meddelte lørdag, at de havde arresteret 6 personer, deriblandt 1 US flådeofficer og 2 andre nordamerikanere. De venezuelanske medier offentliggjorde fotos af automatvåben, konfiskeret fra kupmagerne.
USA gennemfører rutinemæssigt kupforsøg mod statsledere rundt om i verden, imperiet ønsker udskiftet. Mod Cubas afdøde præsident Fidel Castro blev det til over hundrede kupforsøg, der dog alle slog fejl.
US generalmajor og chef for CENTCOM, Michael Kurilla besøgte søndag og mandag terrorstaten for at diskutere angreb på Libanon. Israel forsøger ihærdigt at trække USA ind i sine krige gennem konstante angreb på Libanon, Syrien og Iran.
Den jødiske fredsorganisation i USA, Jewish Voice for Peace (JWP) opfordrer onsdag USA til øjeblikkeligt at stoppe forsendelserne af våben og ammunition til folkemordet i Palæstina. Baggrunden er at terrorstaten nu har indledt folkemordet på Vestbredden, som terrorstatens udengrisminister Katz tirsdag betegnede som "kontrolleret af Iran".
USA's FN ambassadør bildte torsdag FN's Sikkerhedsråd ind, at en våbenhvile i Gaza rykker nærmere. Det er løgn. Hamas accepterede allerede i maj og siden i juni USA's fredsplan. Men Israel og USA ønsker ikke fred. "Våbenhvileforhandlingerne" er spil for galleriet der skal give en illusion af, at der forhandles. Det gør der ikke. Terrorstaten henrettede 31. juli Hamas' chefforhandler, Ismael Haniya. Hamas konstaterer, at Satanyahus officielle udmeldinger er, at Israel ikke ønsker våbenhvile. Hamas deltager derfor ikke i USA's mediecirkus.
Mens det Demokratiske Nationalkonvent (DNC) stillede taletid til rådighed for forældrene til at af de gidsler der holdes af Hamas i Gaza, er der ingen taletid for de palæstinensiske ofre. Samtidig fortsætter partiet sin dobbeltmoral: taler om våbenhvile samtidig med at det sender flere våben til folkemordet. USA ønsker folkemord. Ellers havde det stoppet det.
Avisen New York Times er kontrolleret af den zionistiske lobby i USA. Det sikrer, at de ord den anvender om krigen i Ukraine ikke anvendes om Israels folkemord i Gaza, der har en relativ intensitet der er 1000 gange større end Ruslands angreb på Ukraine. New York Times' opgave er som Goebbles medier i Nazityskland at vildlede befolkningen i USA.
Tusinder demonstrerede mandag og tirsdag udenfor Demokraternes Konvent i Chicago mod partiets deltagelse i Israels folkemord i Palæstina. I 1968 demonstrerede tusinder i Chicago mod USA's krig mod Vietnam. Det blev et blodbad og demokraterne tabte præsidentvalget.
Titusinder demonstrerer i disse dage ved Demokraternes Nationalkonvent der skal kåre Kamala Harris til partiets præsidentkandidat. Harris og Biden har hidtil aktivt deltaget i folkemordet i Palæstina. Demonstranternes budskab til Harris: "Enten indfører du våbenblokade af Israel, eller også stemmer vi ikke på dig". Tusinder af demokratiske partimedlemmer har siden foråret nægtet at stemme på Genocide Joe ved primærvalgene. Den samme boykot rettes nu mod Harris.