USA truer Colombia med økonomisk krig

Terrorstaten USA truede søndag med at fordoble tolden på varer fra Colombia til 50%. Baggrunden var, at Colombia havde modsat sig, at terrorstaten fløj udviste emigranter til landet, bastede og bundede i militærfly. Selvom de emigranter terrorstaten ville udvise ikke var colombianere havde landet accepteret at modtage dem, men da regeringen fik at vide at terrorstaten ville sende dem i lænker i militærfly, slog den bak. Den ville modtage dem, hvis det skete under "værdige" forhold.

Colombia: Kæmpe koncert i Bogota til støtte for Palæstina og mod Israels folkemord

Colombias præsident Gustavo Petro delte lørdag en video fra kæmpekoncerten i Bogota til støtte for Palæstina.

 

Colombia opfordrer ICC til at udstede arrestordre mod Satanyahu for folkemord

Colombias præsident Gustavo Petro opfordrede fredag den Internationale Krigsforbryderdomstol ICC til at udstede arrestordre mod Israels premierminister Satanyahu for folkemord. Petro opfordrede samtidig Sikkerhedsrådet til at overveje indsættelsen af en fredsbevarende styrke i Gaza.

ICC har siden 2015 efterforsket Israels krigsforbrydelser i Gaza og på den besatte Vestbred. De seneste uger har den arbejdet på arrestordrer mod de zionistiske ledere, der er ansvarlige for terrorstatens folkemord i Palæstina.

Bryd de diplomatiske forbindelser med Israel!!

Colombias præsident Gustavo Petro opfordrede tirsdag verdens lande til at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel, hvis det fortsætter folkemordet og den påførte hungersnød i Gaza - i strid med FN's Sikkerhedsråd. Terrorstatens udenrigsministerium kaldte Petro for en "støtte af Hamas terrorister". Den samme betegnelse brugte terrorstaten mandag om Spanien, Irland, Malta og Slovenien, der har besluttet at anerkende Palæstina som stat. 

Bolivia, Colombia: Israel gennemfører Holocaust i Gaza

Bolivias præsident Luis Arce udtrykte tirsdag sin solidaritet med Brasiliens præsident Lula da Silva, der svines til af terrorstaten efter han søndag erklærede, at "Israel gennemfører Holocaust i Gaza":

Jeg udtrykker min fuldstændige solidaritet med Brasiliens præsident Lula. I Gaza gennemføres et folkemord hvor tusindvis af børn, kvinder og ældre på bestialsk vis myrdes.

Colombias præsident Gustavo Petro udtalte tidligere, at Lula havde fuldstændig ret i sin sammenligning mellem terrorstatens folkemord og Holocaust.

Colombia: Sydafrikas Haag jurister fortjener Nobels Fredspris

Colombias præsident Gustavo Petro støtter Sydafrikas igangværende sag i den Internationale Domstol (ICJ) mod Israel for folkemord. Han har tidligere betegnet Israels krig mod Gaza som folkemord. Søndag skrev han på Twitter: "Hvis der er nogen der fortjener Nobels Fredspris, så er det det sydafrikanske hold af jurister, der udformede Sydafrikas anklage mod Israel for folkemord".

Argentina, Bolivia, Chile Colombia, Cuba og Peru har alle fordømt terrorstatens folkemord og trukket deres ambassadører hjem - hvis de har haft en sådan i Israel.

Colombia: Fordømmer USA og EU for deres støtte til folkemordet i Gaza

Colombias præsident Gustavo Petro fordømte fredag USA og EU for at tillade, at Israel gennemfører hvad han kaldte "forbrydelser mod menneskeheden" i Gaza.

Petro opfordrede samtidig det Globale Syd til at afstå fra at købe våben fra "ethvert land der støtter dette folkemord". Dvs. USA og EU.

Israel: Bolivia afbryder de diplomatiske forbindelser

Bolivia afbrød tirsdag de diplomatiske forbindelser med Israel pga. terrorstatens folkemord i Gaza. Chile og Colombia har hjemkaldt deres ambassadører. Colombia sammenlignede allerede for flere uger siden Israels folkemord med nazisternes holocaust på jøder under 2. verdenskrig.

Bolivias udenrigsminister Freddy Mamani udtalte på en pressekonference tirsdag aften: "Bolivia har besluttet at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel i fordømmelse af den aggressive og disproportionale militære offensiv Israel gennemfører i Gaza".