Lederen af Colombias største dødspatrulje organisation AUC bekræftede fredag, hvad der har været kendt i årtier: den blev styret af staten. Salvatore Mancuso har siden 2008 siddet fængslet i USA, fordi AUC udover mord også var engageret i narkohandel og på et tidspunkt var det største narkokartel i Colombia. Han er nu løsladt, men for at kunne vende tilbage til Colombia uden at blive fængslet skal han bidrage til at kaste lys over landets mørke historie.

Den interamerikanske menneskerettighedsdomstol IACHR besluttede i sidste uge, at Colombia skal betale erstatning for mordet på 6.000 medlemmer af venstrefløjspartiet UP i 1980'erne. I 1985 indgik staten en fredsaftale med guerillaorganisationen FARC. Organisationen nedlagde våbnene og oprettede i stedet partiet UP, der skulle deltage i kommunal-, parlaments- og præsidentvalg. Men i stedet for at overholde aftale gik staten og dens dødspatruljer i gang med at myrde partiets medlemmer.

Da befolkningen i Colombia i 2020 indledte demonstrationer mod den højreradikale regerings brutale nedskæringspolitik gik det fuldstændig under radaren i de vestlige medier, der alene interesserer sig for demonstrationer i Venezuela. Demonstranterne i Colombia blev nedkæmpet af brutale politistyrker og i september blev der påny demonstreret. Denne gang mod politiets brutalitet. Denen demonstration blev mødt af endnu mere brutalitet. Politiet dræbte 11 demonstranter. Bogotas borgmester Claudia López opfordrede præsidenten til at holde igen på politiet. Uden held.

Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol kendte mandag Colombia skyldig i bortførelse, tortur og voldtægt af journalisten Jineth Bedoya i 2000. Bedoya skulle den 25. maj 2000 have gennemført et interview i Modelo fængslet udenfor hovedstaden Bogota, men blev i stedet bortført, bedøvet og kørt flere timer udenfor hovedstaden, hvor hun blev udsat for tortur og massevoldtaget. Da hun atter slap fri, ignorerede myndighederne hendes sag. Seksuel vold begået af soldater og regimets paramilitære grupper var udbredt og blev efterfølgende næsten altid ignoreret af myndighederne.

Selvom Colombia gennem flere år har gennemløbet en fredsproces, er gamle vaner vanskelige at lægge fra sig. Militæret henretter fortsat medborgere det ikke bryder sig om, og det indsamler fortsat efterretninger på medborgere det ikke bryder sig om. Det gælder også journalister. Tidsskriftet Semana har offentliggjort oplysninger om, at militæret har indsamlet oplysninger om 130 journalister: deres kontakter, familiemedlemmer og venner.

Flere hundrede tusinde pensionister, studerende, lærere og arbejdere demonstrerede torsdag mod Colombias upopulære præsident Ivan Duque. Præsidenten har nu kun opbakning blandt 26% af vælgerne. Demonstrationerne er udløst af regeringens planlagte sænkning af pensionerne og sabotage af fredsaftalen med FARC guerillaen fra 2016.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver hilste valget af den fascistiske kommandosoldat Jair Bolsonaro i Brasilien velkommen. Samtidig optrappede han truslerne mod Cuba, Venezuela og Nicaragua, som han kaldte for "tyranniets trojka". Han fremlagde samtidig nye sanktioner mod Cuba og Venezuela. Boltons hyldest til den fascistiske præsident Duque i Colombia og Bolsonaro i Brasilien peger i retning af, at USA planlægger at bruge disse stater til militært angreb på Venezuela.

Ved sin tale til FN's Generalforsamling i 2017 truede USA's Donald Trump Nordkorea med atomar udslettelse. Supermagtens krigeriske præsident fortsatte stilen da han i sin tale til Generalforsamlingen i oktober 2018 erklærede, at "alle midler var på bordet" i håndteringen af "problemet" i Venezuela. USA bragte samtidig Colombia og Brasilien i stilling forud for en mulig krig mod Venezuela. I Colombia valgtes fascisten Iván Duque Márquez i maj 2018 til præsident. I Brasilien stod fascisten Jair Bolsonaro i oktober til at vinde valget.