USA truer Colombia med økonomisk krig

Terrorstaten USA truede søndag med at fordoble tolden på varer fra Colombia til 50%. Baggrunden var, at Colombia havde modsat sig, at terrorstaten fløj udviste emigranter til landet, bastede og bundede i militærfly. Selvom de emigranter terrorstaten ville udvise ikke var colombianere havde landet accepteret at modtage dem, men da regeringen fik at vide at terrorstaten ville sende dem i lænker i militærfly, slog den bak. Den ville modtage dem, hvis det skete under "værdige" forhold. Værdighed er et ord fascisten Trump ikke kender, og han truede derfor øjeblikkeligt med økonomisk krig og forbud mod indrejse i USA for colombianske regeringsansatte. Colombia svarede igen, at hvis USA indførte 50% told, ville Colombia gøre det samme.

Søndag aften gik Colombia dog med på terrorstatens krav. USA vil flyve emigranter i militærfly til landet.

Terrorstaten sendte fredag et militærfly med emigranter mod Brasilien. Da flyet mellemlandede i Manaus i Amazonas fandt myndighederne ud af, at emigranterne ligeledes var bastede og bundet. US terroristerne blev truet til at fjerne lænkerne før flyet fik lov til at flyve videre mod Belo Horizonte i det sydlige Brasilien.

Begivenhederne bekræfter, at terrorstaten har fjernet den sidste rest af civilisatorisk fernis over sine handlinger. Fra nu af vil Trump regimet i Washington praktisere rendyrket imperialisme. Som i dets planer om at besætte Grønland.