Mærsk er dødens købmænd

Palestinian Youth Movement (PYM) offentliggjorde i november rapprten “Evidence of Maersk Shipments to Israel” der dokumenterer, at den danske shipping koncern i perioden september 2023 til september 2024 har sendt tusindvis af tons våben og militært udstyr fra USA til terrorstaten Israel. PYM har gennemgået indholdet af 2110 forsendelser fra USA til Israel fra Port Newark-Elizabeth Marine terminalen i New Jersey, der er den største havn på USA's østkyst. Langt de fleste forsendelser var militært udstyr eller hemmeligstemplet indhold. Mærsk er dermed aktiv deltager i USA, EU's og Israels folkemord i Palæstina og erobringskrige i Mellemøsten.

Mærsk har en forkærlighed for død og ødelæggelse. Under Golfkrigene leverede koncernen gratis millioner af tons våben og ammunition til USA's og Vestens folkeretstridige krig mod Iraq. Under 2. Verdenskrig forsynede koncernen nazi-Tyskland med egen-producerede våben.