I næsten 20 år har USA forsøgt at vælte folkestyret i Venezuela. I 2002 lod det gennemføre et militært kupforsøg, der dog slog fejl. Siden har det gennem massiv økonomisk støtte til oppositionen (der får påstanden om russisk indblanding i USA's politik til at ligne en skovtur) ansporet denne til voldeligt oprør mod staten. Men trods flere hundrede dræbte har det ikke øget støtten til oppositionen, der fortsat taber valgene. Juan Guaidós selvudnævnelse til præsident er blot sidste skridt i denne proces, der yderligere forstærker det politiske kaos i landet.

Venezuelas forsvarsminister og general Vladimir Padrino advarede torsdag mod USA's, nabolandenes og oppositionens voldelige planer, der kan kaste landet ud i en borgerkrig. Padrino erklærede, at det ikke er borgerkrig eller anden vold der løser landets problemer. Det er kun dialog. Men oppositionen har de sidste 20 år haft USA i ryggen og har ikke været villig til dialog eller forhandling med regeringen, der repræsenterer landets flertal.

Efter lederen af oppositionen i Venezuela, Juan Guaidó onsdag udråbte sig selv til præsident, blev han få minutter anerkendt af USA som Venezuelas "retmæssige" præsident. Anerkendelsen blev hurtigt fulgt op af andre højreradikale regimer på kontinentet som Brasilien, Colombia, Chile og Argentina. Efterfølgende gjorde en lille gruppe nationalgardister oprør, der dog øjeblikkeligt blev slået ned.

Den 1. januar hedder Brasiliens udenrigsminister Ernesto Araújo. Midt i december kom han med en officiel udtalelse til verden om at "befri" Venezuela fra Maduro. Han bemærkede samtidig, at Venezuelas præsident ikke var inviteret til indsættelsen af major Bolsonaro som Brasiliens præsident.

Den venezuelanske højrefløj sætter deres lid til, at Brasiliens nye højreradikale præsident Jair Bolsonaro der indsættes på posten 1. januar vil fjerne Venezuelas regering med militær magt. Bolsonaro støtter den radikale højrefløj i Venezuela og erklærede tidligere på året, at ønskede Venezuelas regering fjernet. Det er dog tvivlsomt om han gør det alene. Han er meget opsat på at være Trumps stik-i-rend-dreng, så det vil nok snarere ske på det tidspunkt, hvor Trump erklærer, at Venezuelas regering skal væltes.

USA's "sikkerhedsrådgiver" John Boltons tale torsdag var en blanding af Bush' tale fra 2002, hvor han navngav "Ondskabens akse" (Irak, Nordkorea og Cuba) og Reagans støtte til contraerne ("freedom fighters") i Nicaragua.

Ved sin tale til FN's Generalforsamling i 2017 truede USA's Donald Trump Nordkorea med atomar udslettelse. Supermagtens krigeriske præsident fortsatte stilen da han i sin tale til Generalforsamlingen i oktober 2018 erklærede, at "alle midler var på bordet" i håndteringen af "problemet" i Venezuela. USA bragte samtidig Colombia og Brasilien i stilling forud for en mulig krig mod Venezuela. I Colombia valgtes fascisten Iván Duque Márquez i maj 2018 til præsident. I Brasilien stod fascisten Jair Bolsonaro i oktober til at vinde valget.

USA støttede i 2002 militærkuppet mod Hugo Chavez. Kuppet slog fejl og Chavez fortsatte på magten. Men supermagten fortsætter sine bestræbelser på at gennemføre militærkup i landet

De borgerlige medier i Europa og USA var hurtige til at affærdige kupforsøget i Venezuela mod landets præsident, Nicolás Maduro. "Der var slet ikke noget kupforsøg", hed det og eksplosionerne stammede ikke fra bomber kastet fra droner, men eksploderende gasflasker. Hvis det samme var sket i Paris, London, København eller Washington havde diskursen været en anden. Artiklen der linkes til viser klip af de droner der overfløj pladsen under kupforsøget i starten af august.