Venezuela: forsvarsminister advarer mod USA's, nabolandenes og oppositionens kupplaner
Venezuelas forsvarsminister og general Vladimir Padrino advarede torsdag mod USA's, nabolandenes og oppositionens voldelige planer, der kan kaste landet ud i en borgerkrig. Padrino erklærede, at det ikke er borgerkrig eller anden vold der løser landets problemer. Det er kun dialog. Men oppositionen har de sidste 20 år haft USA i ryggen og har ikke været villig til dialog eller forhandling med regeringen, der repræsenterer landets flertal.
USA's kupplaner mod Venezuela og anerkendelsen af en ung politiker som landets "præsident" førte torsdag til at Venezuela afbrød de diplomatiske forbindelser med USA og beordrede landets diplomater ud af Venezuela indenfor 72 timer. En ordre USA nægter at efterkomme, hvorfor vand og el til ambassaden er blevet afbrudt.
Militæret står fortsat bag landets folkevalgte præsident, Nicolas Maduro.
- Log ind for at skrive kommentarer