New York Times: Apartheid avis

New York Times (NYT) har udformet et internt notat til sine medarbejdere om hvilke begreber og ord det er tilladt at anvende i artikler om folkemordet i Palæstina. En anonym medarbejdet har lækket notatet til The Intercept hvis artikel der linkes til herunder. Notatet er interessant læsning. Her kan man se, at avisens ikke ønsker, at dens journalister anvender begreber som "folkemord", "etnisk udrensning" og "besatte områder" om Israels folkemord i Palæstina. Ikke engang ordet "Palæstina" må anvendes.

USA: Google ansatte protesterer mod virksomhedens samarbejde med Israel om masseovervågning

Google ansatte der gennemførte en 9 timers sit-in i koncernens kontorer i New York og Sunnyvale i protest med dets samarbejde med Israel om AI baseret masseovervågning er nu arresteret. Projekt "Nimbus" er et projekt til 1,2 mia. US$ mellem Google, Amazon og terrorstaten. Terrorstaten anvender AI i deres angrebsdroner, der summer overalt i luften over Gaza. De angriber alle mennesker og er ansvarlige for tusindvis af henrettelser i det igangværende folkemord.

Google motto er: "Don't be evil". I Gaza deltager koncernen i et folkemord.

 

USAID ansat henrettet i Israel

En israelsk politimand henrettede fredag aften den USAID ansatte, Jacob Toukhy. Toukhy kørte på motorcykel gennem byen Yaffa, da han blev angrebet af politimanden, der skød og dræbte ham. US ambassaden har sendt kondolence til familien, men foretager sig ikke mere. Israelske terrorister har carte blanche til at henrette alle. Også statsborgere i USA.

USA: Israel begår folkemord i Gaza

En undersøgelse gennemført af YouGov i USA viser, at et flertal på 36% af de adspurgte mener, Israel begår folkemord i Gaza, 34% siger nej til spørgsmålet, 30% er usikre. 63% går ind for en våbenhvile og 58% mener Genocide Joe fører en forkert politik i konflikten. Kun 23% støtter Genocide Joe.

USAID's direktør Samantha Power er enig med FN i, at Gaza nu er i hungersnød. Genocide Joe er uenig. Der er ikke døde nok palæstinensere endnu.

Tyskland og USA baner vejen for Israels krig mod Iran

Mens terrorstaten selv gennemfører øvelser med angreb på Iran er Tyskland og USA sendt i byen for at bane propagandavejen. Den tyske udenrigsminister ringede torsdag til sin iranske kollega med opfordring til "ikke at eskalere konflikten i Mellemøsten". USA har de seneste dage lagt pres på golfstaterne for at få dem til at sende samme signal til Iran. I terrorstaternes narrativ er det Iran der er aggressor. I den virkelige verden er det Israel der i grov overtrædelse af international lov for 10 dage siden angreb Irans ambassade i Damaskus.

App hjælper med boykot af virksomheder, der bakker op om Israels folkemord

I USA er der udviklet en app der hjælper forbrugeren med til at identificere varer fra virksomheder, der bakker op om terrorstatens folkemord i Palæstina. Det gælder f.eks. Starbucks, Coca Cola og Zara. Det har i årtier været praksis at boykotte varer fra Israel. Nu udvides boykotten til også at omfatte de internationale virksomheder, der støtter det zionistiske apartheid og folkemords regime.

App'en kommer fra boycat

Japan forbereder krig mod Kina

USA's ambassadør i Japan Rahm Emanuel meddelte i sidste uge, at Japan forventes at blive optaget i AUKUS militæralliancen bestående af USA, Storbritannien og Australien, der forbereder krig mod Kina. Japan holdt fra 1920'erne det nordlige og siden også de østlige dele af Kina besat. Nu får det chancen igen, som del af USA's krigsforberedelser mod Kina.

USA: Stop våbenleverancerne til Israel

56 medlemmer af Kongressen havde frem til mandag skrevet under på et brev til Genocide Joe om at standse leverancerne af våben og ammunition til terrorstatens folkemord. Lørdag meldte også den tidligere demokratiske leder i Kongressen, Nanvy Pelosi sig som underskriver af stop for våben brevet. Det er en kampagne der har fået vind i sejlene, fordi terrorstaten nu i ½ år har været i gang med folkemordet, USA har leveret ammunitionen og terrorstaten henretter alle den får øje på.

USA, Storbritannien og Frankrig lægger Wienerkonventionen i graven. Det er nu legalt militært at angribe diplomatiske missioner

USA, Storbritannien og Frankrig nedlagde onsdag veto mod en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, der fordømte Israels angreb på Irans diplomatiske mission i Damaskus. De 3 koloniregimer lagde dermed Wienerkonventionen i graven, der de sidste 200 år har beskyttet en lands diplomatiske mission i et andet. De 3 vetolande i Sikkerhedsrådet har dermed banet vej for, at f.eks. et militært angreb på Danmarks diplomatiske repræsentation i Rusland er fuldt legalt.

Uden beskyttelse af diplomatiske missioner ligger vejen til en verdenskrig åben.