USA har lagt det internationale aftalesystem i ruiner og åbnet helvedes porte

For 75 år siden blev Genevekonventionerne underskrevet. Internationalt Røde Kors (ICRC) konstaterer nu, at konventionerne i stor udstrækning brydes. Det gælder især 4. Genevekonvention, der skulle beskytte civilbefolkningen under væbnede konflikter. Årsagen er, at Israel ikke overholder én eneste international konvention, og Vesten med USA i spidsen hindrer at andre lande griber ind for at sikre konventionernes overholdelse.

Israel i vild opløsning

Den illegale zionistiske entitet er i vild opløsning. Entitetens vigtigste terrororganisation ZOF (aka IDF) har flere gange modsagt diktatoren Netanyahu, når han har talt om at "krigen fortsætter til Hamas er totalt udslettet". "Ikke muligt", erklærer militæret. Nu går det ud over krigsminister Gallant. Ham der i oktober betegnede alle palæstinensere som "dyr". Gallant modsiger nu Netanyahu åbent og betegner "total sejr over Hamas" som "nonsens".

Europæisk dobbeltmoral

De europæiske kolonimagter Storbritannien, Frankrig og Tyskland opfordrer indtrængende Iran til at afstå fra at angribe Israel som gengældelse for Israels terroraktioner. De frygter angiveligt eskalation af krigene i Mellemøsten. Men samtidig hælder de selv benzin på bålet. Israel bliver ikke beordret til at indstille folkemordet eller sine angreb på nabolandene, og de europæiske koloniregimer fortsætter forsendelserne af våben til folkemordet.

UN: Gaza, en skamstøtte for Genevekonventionerne, som Vesten har lagt i graven

UNRWA's direktør, Philippe Lazzarini markerer mandag underskriften af Geneveaftalerne for 75 år siden og konstaterer, at de aldrig er blevet brudt som de er de sidste 10 måneder under Israels folkemord. Han tilføjer:

Langt mere alvorligt. Medlemsstaterne - underskriverne af Genevekonventionerne - har tilsidesat deres pligt til at respektere konventionerne og sikre at krigens parter respekterer dem under alle omstændigheder

 

Israel annoncerer folkemord på Vestbredden

Terrorstatens udengrisminister Katz annoncerede mandag folkemordets udvidelse til Vestbredden. På Twitter skrev han at: "Irans Revolutionsgarde og Hamas i Libanon smugler våben og penge over Jordanfloden, hvor de oversvømmer Vestbredden, især flygtningelejrene, og bruges til at etablere en pro-iransk terrorfront". Han fortsatte: "Iran kontrollerer effektivt flygtningelejrene på Vestbredden". Som altid var påstandene uden beviser og i åben strid med virkeligheden. Det er ligegyldigt.