Forfatters artikler

New Zealand afviser at anerkende Guaidó som præsident

New Zealand afviste tirsdag at følge i kølvandet på de antidemokratiske vestlige stater, der de sidste 6 dage har støttet forsøget på statskup i Venezuela. Landets udenrigsminister Winston Peters erklærede, at Venezuela selv må fastlægge sin politiske fremtid gennem frie og fair valg. Premierminister Jacinda Ardern erklærede efterfølgende, at hun ikke havde hørt kritiske ord fra europæiske kolleger for New Zealands respekt for demokratiet i Venezuela.

USA stjæler 7 mia. US$ af den venezuelanske stats værdier

Eftersom Venezuela ikke bøjer sig for USA's og andre anti-demokratiske staters krav om hvem der skal regere landet, har USA nu indefrosset 7 mia. US$ der tilhører det statslige venezuelanske olieselskab PDVSA. Formålet er at få landet til at bryde sammen. Venezuela har i 6 år været ramt af dyb økonomisk krise, der skyldes USA's økonomiske sabotage af landet og de lave priser på olie på verdensmarkedet. Pga. USA's økonomiske krigsførelse vil Venezuela samtidig miste 11 mia. US$ i årlige indtægter på eksport af olie til USA.

Højtstående dommer forlader den Internationale Straffedomstol (ICC) pga. politisk indblanding fra USA og Tyrkiet

Den højtstående tyske dommer Christoph Flügge i den Internationale Straffedomstol har forladt domstolen i protest mod USA's og Tyrkiets politiske indblanding i domstolens arbejde. Domstolen er pt. i gang med at undersøge USA's (og Danmarks) krigsforbrydelser i Afghanistan. I juli fik Tyrkiet fjernet den tyrkiske dommer Aydın Sefa Akay der sad i straffedomstolen. Akay var tidligere blevet arresteret af det tyrkiske regime og efterfølgende løsladt, men Tyrkiet sørgede derefter for at få ham fjernet fra domstolen, trods de øvrige dommeres protester.

Titusinder markerer Australiens nationaldag som Invasionsdagen

Den 26. januar var Australiens nationaldag, men over hele landet benyttede titusinder lejligheden til at protestere mod markeringen af dagen, der var indledning til britisk besættelse af landet og voldelig undertrykkelse og udryddelse af dets egentlige befolkning, Aborigines. Sympatiaktioner blev også gennemført i London og Berlin.

Ved en folkeafstemning har indbyggerne i det sydlige Philippinerne stemt for selvstyre

Ved en jordskredsafstemning stemte 1,6 mio. indbyggere i 5 provinser og 3 større byer i det sydlige Philippinerne for indførelse af autonomi i den sydlige, muslimsk dominerede del af Philippinerne. 250.000 stemte imod. Bangsamoro Organic Law blev ratificeret 4 dage efter folkeafstemningen

Mens vi venter på atomkrigen: USA begynder at producere mini-atomvåben

USA er begyndt at producere "mini-atombomber" med en styrke på 5 kilotons TNT svarende til en tredjedel af den bombe USA kastede over Hiroshima. Supermagten har samtidig opsagt våbenbegrænsningsaftalen INF med Rusland. Det åbner op for udstationeringen af nye US mellemdistance atomraketter i Europa. Holdningen hos Trump og de koldkrigere han omgiver sig med som hans usikkerhedsrådgiver John Bolton er: "når vi nu har atomvåben, hvorfor så ikke bruge dem"?

Dansk støtte til Venezuelas Quisling

Efter Tyskland i april 1940 havde besat Norge, indsatte nazisterne Vidkun Quisling som landets statsminister. Efter krigen blev Quisling dømt for landsforræderi og henrettet.

Torsdag meldte den danske udenrigsminister, at Danmark støtter Venezuelas Quisling, Juan Guaidó, der onsdag udråbte sig selv til Venezuelas præsident. Guaidó har samme folkelige opbakning i Venezuela som Quisling havde i Norge. Hans parti blev i 2016 valgt til parlamentet med omkring 8% af stemmerne.