Forfatters artikler

Israel: Diskuterer militært angreb på Iran

Premierminister Netanyahu mødtes mandag med krigsminister Benny Gantz, generalstabschef Aviv Kochavi og embedsmænd fra forsvars- og finansministeriet. Formålet var at diskutere kanaliseringen af midler fra særlige fonde til en krig mod Iran. Israel mistede 20. januar sin nærmeste allierede i Washington, Donald Trump og frygter at den nye regering atter vil tilslutte USA til atomaftalen med Iran, EU, FN og Rusland. Trods en lang række åbne og mere skjulte angreb mod Iran de sidste 15 måneder gennemført af Israel og USA, har Iran indtil videre undladt at slå igen.

Storbritannien: Tidligere israelsk spion arbejder nu i Labours hovedkontor

Det britiske arbejderparti, Labour har ansat den tidligere israelske spion Assaf Kaplan i sit hovedkvarter, Kaplan arbejdede i 5 år i det israelske militærs afdeling for cyberkrig. Britiske og israelske zionister gik i 2018 i samarbejde med Labours højrefløj og fik året efter væltet partiets formand Jeremy Corbyn, der blev anklaget for antisemitisme. I efteråret 2020 smed den nuværende formand Keith Starmer Corbyn ud af partiet efter at denne havde forsvaret sig mod anklagerne. Ansættelsen af spionen bekræfter blot det nære samarbejde mellem Labour og den militante zionisme.

 

Frankrig: Domstol dømmer den franske stat for klima smøl

En domstol i Paris dømte onsdag den franske stat for manglende opfyldelse af de mål for reduktion af CO2 udslip den satte sig i 2016. Retsagen var rejst af 4 NGO med Greenpeace og Oxfam i spidsen. De havde i 2018 forsøgt at tvinge den franske stat til at opfylde de mål den havde sat, men havde blot modtaget henholdende svar. Efterfølgende skrev 2,3 mio. franskmænd under på, at sagen skulle rejses ved retten.

Canada: Sætter Proud Boys på sin terrorliste ved siden af IS og al-Qaeda

Canadas minister for offentlig sikkerhed Bill Blair erklærede onsdag, at Canada har sat den US højreradikale bevægelse Proud Boys på sin terrorliste på linie med IS og al-Qaeda. Blair karakteriserede bevægelsen som militant nyfascistisk efter det er blevet sandsynliggjort, at den spillede en nøglerolle i Trump tilhængernes besættelse af USA's Kongres i Washington 6. januar.

Israel: ICC har afsagt kendelse om at det kan undersøge Israels krigsforbrydelser i Palæstina

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har afsagt en kendelse der fastslår, at den har jurisdiktion i Palæstina. Den har derfor bemyndigelse til at efterforske Israels krigsforbrydelser mod den palæstinensiske befolkning. ICC's chefanklager Fatou Bensouda ønskede en kendelse fra domstolen, inden den egentlige efterforskning kunne sættes i gang. Der er nu grønt lys for ICC's arbejde. Israel fordømte afgørelsen og erklærede at landet ville gøre alt for at hindre, at dets soldater stilles for retten. Af samme årsag er Israel ikke medlem af ICC.

Israel: Landets største menneskeretsorganisation udtaler: Israel er en ikke-demokratisk apartheidstat

Den israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselem erklærer i en ny rapport, at Israel er en ikke-demokratisk apartheidstat. Israel var en nær allieret af apartheidregimet i Sydafrika, der brød sammen i 1990, men Israel drog ved lære af Sydafrikas fejltagelser og har etableret et apartheidregime, der stikker mindre i øjnene. Alligevel er det til stede på alle planer i det israelske samfund. Der gælder forskellige love for jøder i Israel og for kristne eller muslimske palæstinensere i de besatte områder.

Ungarn, Polen: De autoritære stater får grønt lys fra EU

De autoritære regimer i Polen og Ungarn havde truet med at blokkere vedtagelse af EU's budget. Herunder Corana støtte til trængte stater. Årsagen var at et stort flertal af EU's stater ønskede at stille krav til EU's medlemsstater om at de skulle være retsstater. Det er hverken Polen eller Ungarn, hvor regeringen direkte griber ind i retsvæsen og medier.

Storbritannien: Hvordan zionister fik smidt Jeremy Corbyn på porten

Den britiske højrefløjs zionist Joe Glasman pralede i en video fra januar om, at det var ham og hans organisation "Campaign Against Anntisemitism" der fik afsat det britiske arbejderpartis leder Jeremy Corbyn: "Vi slagtede ham", pralede Glasman. Britiske medier kørte i 2019 en intens kampagne mod Corbyn, som blev næret af løgne fra zionistiske organisationer. Ikke fordi Corbyn var antisemitisk, men fordi han tilhørte arbejderpartiets venstrefløj, og i modsætning til andre britiske politikere ikke var anti-palæstinensisk.