ICJ forbereder torsdag og fredag ny kendelse mod Israels folkemord

Den Internationale domstol i Haag (ICJ) meddelte tirsdag, at den torsdag og fredag behandler Sydafrikas anbefaling af yderligere påbud til terrorstaten i lyset af de hermetisk lukkede grænser til Gaza og Israels optrapning af folkemordet.

Maldiverne meddelte mandag, at ønsker at stå som medunderskriver på Sydafrikas sag mod Israel ved ICJ, og Tyrkiet meddelte tirsdag, at det også ønsker at skrive under. Egypten meddelte søndag, at det skriver under. Det største strategiske nederlag for USA i Mellemøsten i 45 år.

Terrorangrebene på nødhjælpskonvojer har det israelske politis og regerings fulde opbakning

Sapir Sluzker Amran er menneskerettighedsadvokat fra Tel Aviv, jøde og oprindelig af irakisk oprindelse. Mandag tog hun til Tarqumiyah krydset i Hebron på den besatte Vestbred for at dokumentere israelske terroristers angreb på en nødhjælpskonvoj. I flere timer flåede terroristerne pakker med fødevarer ud af lastbilerne og ødelagde dem. Politiet på stedet forholdt sig passivt overfor terroraktionen. Ingen blev arresteret, men til sidst beordrede politiet hende til at forlade stedet, fordi hun ellers ville blive angrebet af terroristerne for sin dokumentation af terrorangrebet.

 

Norge fire-dobler bistanden til Palæstina i 2024

Den norske regering har besluttet at firedoble bistanden til Palæstina i 2024 fra 258 mio. NKr til 1 mia. Det fortæller den norske udviklingsminister Anne Beathe Tvinnereim og fortsætter: "Det øjeblikkelig behov for nødhjælp i Gaza er enormt efter 7 måneders krig. Især fødevaresituationen er kritisk og der er risiko for hungersnød. Det er en krise der fuldstændig er skabt af mennesker, og og situationen er tilsvarende kritisk på den besatte Vestbred".

USA: Major siger op i protest mod Israels og USA's folkemord

Major Harrison Mann havde været ansat i hæren i 13 år, specialiseret i Mellemøstpolitik. Han arbejdede ved en ambassade, men havde også arbejdet for det militære efterretningsvæsen (Defence Intelligence Agency (DIA)). Den 1. november sagde han op, men det er først nu efter Israels og USA's angreb på Rafah i det sydlige Gaza at han er gået frem med årsagen. Han er efterkommer af europæiske jøder og kunne ikke længere stå inde for terrorstaternes etniske udrensning af det palæstinensiske folk.

Israel shredder ikke blot FN's Charter. De shredder også FN ansatte i hundredevis

Mandag henrettede terrorstaten endnu en FN ansat i Gaza. Denne gang en medarbejdet i FN's sikkerhedsafdeling. Det skriver UNRWA's direktør Philippe Lazzarini på Twitter. UNRWA alene har fået henrettet 188 ansatte af Israel siden 7. oktober. Israels terrorister respekterer hverken konventioner eller mennesker.

 

Global anti-apartheid konference i Sydafrika fordømmer Israels settler-kolonialisme og folkemord

Sydafrika var i dagene fredag til søndag vært for en global anti-apartheid konference med deltagelse fra over 25 lande. Deltagerne skriver i konferencens sluterklæring at de er oprørte over "100 års kolonialisme, 75 års Nakba, 75 års israelsk folkemord, kolonialisme og apartheid":

"Vi har været vidner til 7 måneders folkedrab. Verden har set til mens Israel brutalt har bombarderet Gaza fra land, hav og luften og omdannet det til en udryddelseslejr"

Israel fordømmer nobelprismodtagere i Vatikanet

Tawakkol Karman fra Yemen vandt i 2011 Nobels Fredspris for sin indsats i det Arabiske Forår. Lørdag aften talte hun ved et arrangement i Vatikanet arrangeret af den katolske kirke. I Skt. Peter Kirkens atrium sagde hun: "Verden forholder sig tavs overfor den etniske udrensning og folkemordet på det palæstinensiske folk i Gaza". Fordømmelsen udløste bifald blandt deltagerne, deriblandt andre nobelprismodtagere, politikere og gejstlige.

Israelske terrorister angriber nødhjælpskonvoj

Israelske terrorister angreb mandag en nødhjælpskonvoj ved Hebron på den besatte Vestbred mens andre terrorister fra ZOF så til. Konvojen var på vej mod Gaza. Terroristerne uploadede angrebet til Twitter.

Terrorister har i ugevis angrebet konvojer med nødhjælp på vej fra Jordan til Gaza. Nødhjælpen er lidt ligegyldig nu, for terrorstaten har under alle omstændigheder afskåret Gaza fuldstændig fra omverdenen og lukket alle grænseovergange.

Mens befolkningen dør af tørst og sult, sender USA og EU flere våben til terrorstaten.

 

Holland: Flere protester mod folkemordet og politivold

Flere hundrede ansatte på Amsterdams Universitet gik mandag i strejke i protest mod Israels folkemord i Palæstina og den voldsomme politivold studerende blev mødt med i sidste uge. Det nederlandske regimes politi gik ved den lejlighed til angreb på jødiske og ikke-jødiske demonstranter med bl.a. en bulldozer.

Politiets voldelige adfærd og Israels optrapning af folkemordet i Gaza har medført, at studenterprotesterne har spredt sig videre til Groningen og Eindhoven.