USA: Internt oprør blandt demokraterne mod Genocide Joe

86 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus har skrevet et åbent brev til Genocide Joe hvor de slår fast, at Israels permanente restriktioner på nødhjælp til Gaza er i strid med love i USA og at USA's massive økonomiske og militære bistand til Israel derfor er ulovlig. Også internt i udenrigsminister er et åbent oprør i gang. Flere embedsmænd har allerede taget deres afsked i protest mod USA's deltagelse i folkemordet og mange andre der fortsat er ansat taler åbent om Genocide Joes brud på loven.

Belgien fordømmer Israels, USA's, Storbritanniens og Frankrigs trusler mod og intimidering af ICC

 

FN: Total hungersnød i det nordlige Gaza

"Det nordlige Gaza er nu i total hungersnød og denne situation bevæger sig sydover", sagde direktøren for World Food Programme (WFP), Cindy McCain fredag i et interview med NBC. "Situationen er rædselsfuld", fortsatte hun.

Det officielle civile tabstal for terrorstatens folkemord i Gaza er nu 34.622, men dertil kommer over 15.000 der fortsat er begravet i ruinerne. WFP, OCHA, UNRWA og Læger uden Grænser (MSF) melder dagligt om terrorstatens systematiske forhindring af transporten af nødhjælp ind i Gaza og internt i koncentrationslejren.

USA, Israel, Storbritannien og Frankrig truer den Internationale Krigsforbryderdomstol ICC

Krigsforbryderne i Israel bliver stadig mere desperate over de arrestordrer mod dem der er på vej gennem ICC. Sammen med USA, Storbritannien og Frankrig lægger de derfor et voldsomt pres på domstolen, for at få begravet arrestordrerne. Nu svarer domstolen igen. Den skriver fredag på Twitter, at den vil tage skridt mod de der "truer med gengældelse" eller forsøger at "hindre eller true" domstolens ansatte. Domstolen slår fast, at trusler mod domstolen eller dens ansatte kan "udgøre et overgreb mod udmålingen af retfærdighed, som omtalt i §70 i Romstatutten", der er ICC's grundlag.