Det sidste år har Chiles befolkning demonstreret mod landets højreorienterede regering. Det startede som protester mod prisstigninger i den offentlige transport, men blev hurtigt koncentreret om kravet om ny forfatning. Den aktuelle forfatning er fra 1980 og udarbejdet af Pinochet diktaturet. I november 2019 blev den konservative præsident Sebastián Piñera tvunget til at acceptere udskrivningen af en folkeafstemning om udarbejdelse af ny forfatning. Efter mange forsinkelser blev denne folkeafstemning gennemført søndag og gav 78% opbakning til udarbejdelse af ny forfatning.

Den 6. oktober offentliggjorde den siddende direktør for Homeland Security, Chad Wolf organisationens analyse af de eksisterende sikkerhedsmæssige trusler mod USA. Analysen udtrykker speciel bekymring over "hvidt overherredømme voldelige ekstremister, der har været usædvanligt dødelige i deres afskyvækkende målrettede angreb over de seneste år. (De) søger at gennemføre ideologiske forandringer i USA gennem vold, drab og ødelæggelse." To dage senere slog FBI til mod 13 voldelige ekstremister, der havde planlagt at bortbøre og dræbe Michigans demokratiske guvernør Gretchen Whitmer.

I november 2019 gennemførte den bolivianske højrefløj og militæret et kup mod den sidende præsident Evo Morales, der netop havde vundet præsidentvalget. Højrefløj og militær indsatte den konservative Jeanine Áñez som præsident. Søndag gennemførtes præsidentvalg der blev vundet stort af venstrefløjens kandidat Luis Arce fra Evos parti MAS. I hovedstaden La Paz fik han 65% af stemmerne, i Cochabamba 63%, i Oruro 62% og i Potosí 51%. Hans konservative primære modkandidat Carlos Mesa erkendte nederlaget.

I strid med Grundlov og internationale konventioner fortsætter den danske stat sine kriminelle aktiviteter med masseovervågning af sin befolkning. I endnu en dom slår EU domstolen fast, at masseindsamlingen af et lands borgeres internet- og telefondata er en krænkelse af retten til privatliv. Grundloven beskytter privatlivets fred, men Justitsministeriet ignorerer grundloven.

Både Tyrkiet og Forenede Arabiske Emirater (UAE) bryder åbenlyst FN's våbenblokade af Libyen. De to lande leverer våben til hver deres allierede i konflikten i landet. UAE sender transportfly med våben fra militære luftbaser i UAE til baser i Egypten, hvorfra våbnene krydser grænsen. Egypten deltager dermed i ulovlighederne.

Tyrkiet sender transportfly med våben fra militærbaser i Tyrkiet til baser inde i Libyen. For at skjule denne praksis slukker de tyrkiske piloter rutinemæssigt for flyenes transpondere, så ulovlighederne er vanskeligere at dokumentere.