Det franske dagblad Le Figaro skriver tirsdag, at 10 franske ambassadører i Mellemøsten og Nordafrika har taget det usædvanlige skridt at udarbejde et fælles notat til den franske præsident, hvor de udtrykker deres utilfredshed med Macrons pro-israelske standpunkt omkring Israels krig mod Palæstina. I notatet slår de fast, at Macrons politik bliver misforstået af de arabiske ledere, og de udtrykker samtidig bekymring for at politikken vil skade landets interesser i regionen.

USA gennemførte i starten af august et militærkup i Niger. Formålet var at mindske Frankrigs indflydelse i Sahelregionen. Allerede i 2022 fik USA smidt Frankrig ud af Mali. Koloniregimet i Paris har siden koloniernes selvstændighed i 1960'erne bevaret sin indflydelse i sine tidligere - fransktalende - kolonier. Men Frankrig har også historisk ved mange lejligheder strittet imod Washingtons krigspolitik. Mest markant i 2003, hvor Frankrig højprofileret i FN's Sikkerhedsråd spændte ben for USA's forsøg på at få FN's blå stempel af den forestående folkeretsstridige krig mod Iraq.

Deltagere i 1. maj demonstrationerne over hele Frankrig blev mødt af tåregas og tæsk, da de fortsatte protesterne mod Macron regimets anti-demokratiske forhøjelse af pensionsalderen fra 62 til 64 år. Regimet kunne ikke samle flertal i parlamentet for forhøjelsen og gennemførte den i stedet som et lovdekret. Det har støtte fra under 1/4 af befolkningen. Fagbevægelsen har tilkendegivet, at kampen langt fra er slut. Den vil fortsætte protesterne under offentlige begivenheder fremover for at minde regimet om dets manglende opbakning i befolkningen.

Den franske præsident Macron ønsker at forringe de franske pensioner ved at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år. I Danmark har skiftende borgerlige regeringer allerede hævet den til 67/72, men i Frankrig går befolkningen til modstand. I januar demonstrerede over 1 million mod forringelserne. I dag og de følgende dage gennemfører transportarbejdere overalt i Frankrig strejker og aktioner mod regeringens planer. Det betyder aflyste busser, tog og fly i stor stil. "Formålet er at få Frankrig til at gå i stå", udtalte Fabrice Michaud fra transportsektoren i det franske LO (CGT).

Efter 23 dage i strejke og blokade af 6 ud af Frankrigs 7 raffinaderier truer den franske stat nu med at tvinge oliearbejderne i arbejde. Strejken blev udløst efter det franske selskab Total scorede 8 mia. € i ekstraprofitter på den katastrofale energisituation i Europa. De blev delt ud som overskud til oliekoncernens aktionærer. Det franske fagforbund CGT svarede igen med krav om 10% lønforhøjelse, som kompensation for den tårnhøje inflation i Frankrig. Kravet var rettet mod både Total og det USA ejede ExxonMobile.

Den franske indenrigsminister Gérald Darmanin meddelte søndag, at ministeriet arbejder på at forbyde den højreradikale militante gruppe Zouaves. Det var medlemmer af denne der den 5. december gennembankede medlemmer af SOS-Racisme, der var mødt op til et møde for at protestere mod nazisten Éric Zemmour, der stiller op til det franske præsidentvalg. Fem medlemmer af Zouaves blev i november stillet for retten i Paris efter at have angrebet en bar, der ofte benyttes af anti-fascister. De 5 havde angrebet gæsterne med baseballkøller og peberspray.

Frankrigs tidligere konservative præsident Nicolas Sarkozy blev torsdag idømt 1 års fængsel for illegal financiering af sin valgkampagne i 2012. Fransk valglovgivning har et loft på 22,5 mio. € som en kandidat maksimalt må anvende på sin kampagne, men Sarkozy var bange for at tabe til socialdemokraten Holande og afholdt derfor daglige kostbare valgshows i ugerne op til valget. Udgifterne løb op i 42,5 mio. €. Altså næsten dobbelt så meget som det tilladte og Sarkozy og hans bagmænd forsøgte derefter at skjule overforbruget. Trods megalomane politiske shows tabte han til Holande.

En domstol i Paris dømte onsdag den franske stat for manglende opfyldelse af de mål for reduktion af CO2 udslip den satte sig i 2016. Retsagen var rejst af 4 NGO med Greenpeace og Oxfam i spidsen. De havde i 2018 forsøgt at tvinge den franske stat til at opfylde de mål den havde sat, men havde blot modtaget henholdende svar. Efterfølgende skrev 2,3 mio. franskmænd under på, at sagen skulle rejses ved retten.

Som led i kampen mod præsident Macrons pensionsreform afbrød elektricitetsarbejdere tilknyttet landsorganisationen CGT tirsdag morgen elektriciteten til Orly lufthavnen syd for Paris og omkring 30.000 hustande i området. Selve lufthavnen har egne generatorer, og kunne derfor øjeblikkelig kompensere for strømafbrydelsen, men togtrafikken blev ramt. CGT afbrød også kortvarigt strømmen til den socialdemokratiske landsorganisation CFDT's hovedkvarter i Paris. Regeringen skød i weekenden en kile ind blandt de strejkende ved at indgå en aftale med bl.a. CFDT.

Den formodede argentinske torturbøddel Mario Sandoval er blevet udleveret af Frankrig til retsforfølgelse i sit hjemland Argentina. Under diktaturet I Argentina 1975-85 var Sandoval politiofficer og var kendt som "grillmesteren" for sin elektriske tortur af diktaturets politiske modstandere. Inden diktaturets sammenbrud i 1985 flygtede han til Frankrig, hvor han blev ansat og underviste på Sorbonne universitetet i Latinamerikanske studier.