Gaza: Alle hospitaler i nord ude af drift

De sidste hospitaler i det nordlige Gaza er nu ude af drift pga. Israels terror og totale blokade. I Al Shifa hospitalet har personalet forsøgt at få tilladelse til at begrave 100 lig i forrådnelse, men terrorstaten skyder på alt udenfor hospitalets døre. FN meddeler, at 3 sygeplejersker blev dræbt af israelske snigskytter natten til mandag. Indenfor på hospitalerne er patienterne dømt til at dø, og den skæbne venter de mange hundrede ansatte og de tusinder af flygtninge, der har søgt tilflugt i takt med at smitsomme sygdomme spreder sig.

FN flager på halv for sine mange ansatte myrdet af Israel

FN flagede mandag på halv foran dets bygninger i Bangkok, Beijing, Colombo, Dili, Hanoi og Tokyo. Terrorstaten Israel har siden 7/11 myrdet 101 FN ansatte i Gaza. Terrorstaten betegner de FN ansatte som "medlemmer af Hamas". Det forventes at FN's markering vil fortsætte i Afrika, Europa og på det amerikanske kontinent i takt med at kontorene åbnes der.

Internationalt Røde Kors fordømmer Israels angreb på hospitalerne i Gaza

Robert Mardini der er generaldirektør for det Internationale Røde Kors fordømte søndag Israels angreb på hospitalerne i Gaza. Han sagde:

“Hospitals are to be absolutely protected at all times. The onus and the obligation are always on the parties of the conflict not to use hospitals as a battle zone."

Sydafrika: Stil Israels ledere for ICC

Sydafrikas udenrigsminister Naledi Pandor opfordrede søndag den internationale krigsforbryderdomstol ICC til at udstede arrestordrer mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og resten af terrorstatens ledere. "De skal stilles for retten for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord", erklærede ministeren. "Vi forventer at arrestodrene bliver udfærdiget mod dem, der bærer det øverste ansvar for forbrydelserne i overensstemmelse med ICC's principper", fortsatte Pandor.

London: 1 million demonstrerer for våbenhvile i Gaza

Trods intense forsøg fra den britiske regering og dens nazistiske indenrigsminister Suella Braverman, deltog omkring 1 millioner mennesker i en demonstration i London mod Israels folkemord og med krav om øjeblikkelig våbenhvile.

Tilsvarende demonstrationer blev gennemført i New York, Bruxelles, Paris, Baghdad, Karachi, Berlin og Edinburgh.

Læger uden Grænser: Israel beskyder flygtninge der forsøger at flygte fra de sønderbombede hospitaler

Læger uden Grænser skrev lørdag på Twitter, at Israel beskyder flygtninge, der forsøger at flygte fra Al Shifa hospitalet i Gaza City. Terrorstaten har de sidste 24 timer optrappet beskydningen af hospitalerne og dræbt i snesevis af patienter.

Colombia: Fordømmer USA og EU for deres støtte til folkemordet i Gaza

Colombias præsident Gustavo Petro fordømte fredag USA og EU for at tillade, at Israel gennemfører hvad han kaldte "forbrydelser mod menneskeheden" i Gaza.

Petro opfordrede samtidig det Globale Syd til at afstå fra at købe våben fra "ethvert land der støtter dette folkemord". Dvs. USA og EU.

USA: Journalister fordømmer Israels drab på journalister i Gaza

Nordamerikanske journalister fordømte torsdag Israels drab på journalister i Gaza. Blandt de snart 11.000 civile Israel har dræbt i Gaza siden 7/10 er der mindst 35 journalister iflg. Komiteen til beskyttelse af Journalister. Det gør Israels krig mod Palæstina til den blodigste siden komiteen begyndte at indsamle statistik i 1992.