Israel: Dødsstraf, kun for palæstinensere

Israels højreradikale politiminister Itamar Ben-Gvir fremsatte i sidste uge forslag i parlamentet om indførelse af dødsstraf - men kun for palæstinensere. Israel afskaffede ellers dødsstraffen i 1954, men Ben-Gvir lovede i sin valgkamp at genindføre den. I praksis har landet haft dødsstraf for palæstinensere i årtier, men praktiseret uden-retsligt. Soldater, politi og bosættere myrder ganske straffrit hundredevis af palæstinensere hvert år.

Itamar Ben-Gvir er dømt for terrorisme i Israel.

Palæstina: Israel myrder 6 i flygtningelejr

Israelske styrker angreb tirsdag flygtningelejren ved Jenin og dræbte 6 palæstinensere. Slyngelstaten beskød bl.a. huse i lejren med anti-tank missiler. I 2002 gennemførte Israel en massakre på palæstinensere i lejren, hvor over 50 blev dræbt. De fleste civile.

USA støttede massakren og støtter Israels "de-eskalations strategi" på den besatte Vestbred - dvs. krig.

Israel: Gennemfører massakre i Nablus

Terrorister fra den israelske hær dræbte onsdag 11 palæstinensere i Nablus på den israelsk besatte Vestbred. Deriblandt børn og gamle mænd. 103 blev såret af skud fra de israelske terrorister. Den israelske regering meddelte tirsdag, at den havde godkendt bygningen af 2.000 nye huse på Vestbredden. Det er ulovligt iflg. den 4. Genevekonvention, men Israel har siden sin oprettelse ignoreret Genevekonventionerne.

Israel: Apartheid 2.0

Den israelske apartheidstat besluttede onsdag, at ikke-jødiske indbyggere i Israel kan få frataget deres statsborgerskab og udvist af landet. Det kaldes også etnisk udrensning. Betingelsen er, at de ikke-jødiske indbyggere har familiemedlemmer, apartheidstaten har sat i fængsel, og som til gengæld får økonomisk støtte fra det palæstinensiske selvstyre for at overleve. Apartheidregimet karakteriserer denne form for støtte som "illoyal" overfor staten Israel og derfor som grundlag for fratagelse af statsborgerskab og udvisning af det land, der er de ikke-jødiske indbyggeres eget.

Israel: Fortsatte brud på Genevekonventionen

Israels højreradikale regering besluttede mandag at lovliggøre 9 hidtil ulovlige israelske bosættelser på den israelsk besatte Vestbred. 4. Genevekonvention slår fast, at det er ulovligt for en besættelsesmagt at flytte sin befolkning ind i besat område. I strid med konventionen har Israel siden 1967 flyttet over 600.000 israelere ind på den besatte Vestbred.

Både EU og USA er officielt imod den israelske bosættelsespolitik, men har historisk intet gjort for at hindre den illegale aktivitet. For Israel er krænkelser af 4. Genevekonvention derfor gratis.

Israel: Optrapper volden. Bomber flygtningelejre i Gaza

Israel gennemførte torsdag nat luftangreb på al-Maghazi flygtningelejren i Gaza. Der bor 2,3 mio. mennesker i Gaza, der af Israel er omdannet til koncentrationslejr, hvor ingen får lov til at komme ud eller ind. Israel har gennem de sidste 10 år myrdet flere tusinde palæstinensere i koncentrationslejren gennem gentagne krige. Palæstina har indbragt de israelske krigsforbrydelser for den internationale straffedomstol ICC. Israel har forhindret ICC's adgang til Gaza.

Israel: Gennemfører massakre i flygtningelejr

Israelske styrker henrettede torsdag 10 palæstinensere i en flygtningelejr i Jenin på den israelsk besatte Vestbred. Det højreradikale israelske regime har dermed foreløbig henrettet 30 palæstinensere i 2023. Det sker med fuld opbakning fra USA og EU. Under kampene stormede israelske terrorister hospitalet i Jenin og fyldte bl.a. børneafdelingen med tåregas. Protester i Palæstina mod den israelske terror blev mødt med tåregas fra besættelsesmagten.

Israel: Forbyder det palæstinensiske flag

Israels terrordømte sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir forbød mandag anvendelsen af det palæstinensiske flag. Israel anerkendte flaget som led i Osloaftalen fra 1993, men har altså nu forbudt det. I forvejen havde apartheidstaten forbudt anvendelsen af flaget i Østjerusalem, som regimet ensidig har annekteret. I maj 2022 angreb israelske sikkerhedsstyrker begravelsesoptaget, da journalisten Shireen Abu Akleh skulle begraves. Regimets styrker erobrede det palæstinensiske flag, kisten var svøbt i, og fik kastet kisten til jorden.