USA: Alene i verden efter henrettelsen af Suleimani. Bortset fra DR
USA står globalt helt isoleret efter henrettelsen af den iranske topgeneral. NATO har lagt distance. EU staterne har lagt distance. Og selv Israel der ellers følger USA i tykt og tyndt har lagt distance. Fungerende premierminister Netanyahu erklærede mandag, at henrettelsen var et rent USA anliggende, som Israel intet havde at gøre med. Saudi Arabien lagde tilsvarende afstand. Begge lande frygter at blive mål for iransk gengældelse.
I Storbritannien lagde den britiske regering afstand til Trumps trussel om at ville bombe kulturmål i Iran.
En af Trumps eneste støtter var DR, der med Puk Damsgaard i spidsen lydigt viderebragte Trumps betragtninger.
USA's militær meddelte mandag, at det havde igangsat en plan for tilbagetrækning af US besættelsestropper fra Iraq. En meddelelse der nogle timer senere blev trukket tilbage af krigsministeriet. Et udtryk for at supermagten ingen politisk eller militær plan har for regionen efter henrettelsen af Suleimani.
Den nye US skabte krise skal behandles på møde i FN's Sikkerhedsråd tirsdag. Mandag meddelte USA, at den iranske udenrigsminister Javad Zarif ikke ville få indrejsetilladelse og derfor ikke mulighed for at deltage i mødet. I strid med FN's charter. FN har tidligere reageret på USA's brud på charteret ved at henlægge møder til Geneve.
- Log ind for at skrive kommentarer