USA: Trump er ansvarlig for massedød erklærer Noam Chomsky

I et interview med the Guardian erklærer professor Noam Chomsky, at Donald Trump er ansvarlig for tusinder af nordamerikaneres død. For at sikre sit eget genvalg til november stikker han en kniv ryggen på USA's befolkning og forærer hundreder af milliarder af US$ til de store koncerner i landet. Chomsky kritiserer også Trumps brud med WHO der vil koste mange menneskeliv i Yemen og Afrika som følge af pandemiens hærgen.

USA: Trumps kamp mod kongressen udløser forfatningsmæssig krise

Konflikten mellem USA's kongres og præsident Trump spidsede i den forløbne uge til. I 13 tilfælde havde kongressen udtaget stævning og indkaldt vidner til at vidne for den komite der forbereder rigsretsag mod præsidenten. Kun 2 af dem dukkede op. Trump administrationen hindrede de øvrige 11 i at dukke op. Konflikten er uden fortilfælde, og alene på baggrund af denne sabotage af kongressens arbejde ville præsidenten kunne stille for en rigsret. Kongressen har forfatningen på sin side, mens præsidenten lider af den tvangstanke, at han er højt hævet over loven.

USA: Fungerende ambassadør i Ukraine fortæller kongressen om det Hvide Hus' kriminelle aktiviteter

USA's fungerende ambassadør i Ukraine, Bill Taylor fortalte tirsdag Kongressen om det Hvide Hus' kriminelle aktiviteter i Ukraine. Det Hvide Hus lagde et direkte og omfattende økonomisk og politisk pres på landets præsident med det formål at svine Trumps potentielt farligste modstander i 2020 præsidentvalget til. Dette skete uden om udenrigsministeriet og de normale diplomatiske kanaler. I stedet anvendte det Hvide Hus sine egne folk.

Trumps kaos gavner USA's rigeste, men der kan gå tid inden USA fortsætter sin politiske og økonomiske nedtur

Trumps skattelettelser til de rigeste og aktiefesten i Wall Street gavner USA's 10% rigeste. Hans angreb på Mexico, Canada, Kina og indvandrere er populær i hans basis, og der kan gå flere år inden de for alvor mærker konsekvenserne af præsidentens handelskrige. USA isolerer sig i stigende grad internationalt, men umiddelbare ændringer i det politiske styrkeforhold afhænger af om centrum og venstrefløjen kan udvikle politiske alternativer. Truthout interviewer økonomen Gerald Epstein.