USA: Fungerende ambassadør i Ukraine fortæller kongressen om det Hvide Hus' kriminelle aktiviteter
USA's fungerende ambassadør i Ukraine, Bill Taylor fortalte tirsdag Kongressen om det Hvide Hus' kriminelle aktiviteter i Ukraine. Det Hvide Hus lagde et direkte og omfattende økonomisk og politisk pres på landets præsident med det formål at svine Trumps potentielt farligste modstander i 2020 præsidentvalget til. Dette skete uden om udenrigsministeriet og de normale diplomatiske kanaler. I stedet anvendte det Hvide Hus sine egne folk.
Grunden til Taylors afsløringer og detaljerede beretning om de kriminelle aktiviter var, at han som krav ved sin tiltræden i juni som ambassadør havde, at USA's politik overfor Ukraine ville forblive uforandret. Dette bekræftede udenrigsminister Pompeo, hvorefter Trump få dage senere indstillede USA's militærbistand på 400 mio. US$ som led i sin mafiaafpresning mod Ukraine.
Det Hvide Hus afviste anklagerne og betegnede dem som "ultra-venstreorienterede kongresmedlemmer og ikke-valgte bureaukraters angreb på forfatningen".
- Log ind for at skrive kommentarer