Premierminister Netanyahu mødtes mandag med krigsminister Benny Gantz, generalstabschef Aviv Kochavi og embedsmænd fra forsvars- og finansministeriet. Formålet var at diskutere kanaliseringen af midler fra særlige fonde til en krig mod Iran. Israel mistede 20. januar sin nærmeste allierede i Washington, Donald Trump og frygter at den nye regering atter vil tilslutte USA til atomaftalen med Iran, EU, FN og Rusland. Trods en lang række åbne og mere skjulte angreb mod Iran de sidste 15 måneder gennemført af Israel og USA, har Iran indtil videre undladt at slå igen.

USA truede EU med 25% særtold på biler hvis unionen fortsatte i atomaftalen med Iran. Det fortalte den tyske forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer torsdag. Trump regimets trusler var specifik rettet mod Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

USA står globalt helt isoleret efter henrettelsen af den iranske topgeneral. NATO har lagt distance. EU staterne har lagt distance. Og selv Israel der ellers følger USA i tykt og tyndt har lagt distance. Fungerende premierminister Netanyahu erklærede mandag, at henrettelsen var et rent USA anliggende, som Israel intet havde at gøre med. Saudi Arabien lagde tilsvarende afstand. Begge lande frygter at blive mål for iransk gengældelse.

I Storbritannien lagde den britiske regering afstand til Trumps trussel om at ville bombe kulturmål i Iran.

Både Israel premierminister Netanyahu og USA's Trump er under efterforskning for deres kriminelle aktiviteter. For at aflede offentlighedens opmærksomhed fra efterforskningen optrappede de i december angrebene på Iran og dets allierede. Den 29. december angreb US fly en shia-milits lejr i Iraq og dræbte 25. Iraqerne svarede de følgende dage igen ved at storme USA's svært bevogtede ambassade i Baghdad. Som led i eskaleringen henrettede USA derefter fredag den øverstbefalende for Irans revolutionsgarde og en fremtrædende irakisk militsleder.

Pirater fra et britisk flådefartøj kaprede 5. juli en iransk supertanker ved Gibraltar. USA havde beordret kapringen der skete i samarbejde mellem spanske og britiske pirater. Iflg. Storbritannien var kapringen blot effektuering af EU sanktioner overfor Syrien. Iran protesterede overfor Storbritannien og kaldte den britiske ambassadør i samråd.

USA's nationale "sikkerhedsrådgiver" John Bolton hilste kapringen velkommen. USA bruger rutinemæssigt Storbritannien i supermagtens udenrigspolitiske og militære aktiviteter.

Iran planlægger at øge berigningsgraden af sit uran fra de tilladte 3,67% i atomaftalen fra 2015 til 5%. Det sker for at lægge pres på EU. USA indledte i 2018 økonomisk krig mod landet, hvilket har fået dets daglige olieeksport til at falde fra 2,5 mio. tønder dagligt, som den var i april 2018 til blot 300.000. USA's økonomiske krigsførelse mod Iran sigter nemlig ikke blot mod at ramme landet direkte, men også enhver udenlandsk virksomhed, der handler med landet. Det rammer også Europa, hvis virksomheder af frygt for US sanktioner har indstillet samhandlen.

Iran nedskød i midten juni et nordamerikansk spionfly i iransk luftrum. USA hævdede at dronen var i internationalt luftrum og truede med krig. Provokationen var led i USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons planer for krig mod Iran. Trump rystede imidlertid på hånden få minutter før det militære gengældelsesangreb skulle sættes i gang og afbrød det.

USA gennemførte i denne uge en konference i Warzawa med det formål at sammentømre en alliance mod Iran. EU var også inviteret, men er lodret uenig med USA om forholdet til Iran. USA brød i 2018 aftalen mellem Iran, USA, EU, Rusland og Kina, der ellers var konfirmeret i FN's Sikkerhedsråd og dermed international lov. Lørdag erklærede USA's videpræsident Mike Pence, at Iran ville gennemføre en holocaust rettet mod jøder. Det blev skarpt afvist og fordømt af Iran. Antallet af jøder i Iran er faldet til 10-20.000, mens det omkring den iranske revolution i 1979 lå på ca. 85.000.

I slutningen af september gennemførte dansk politi en gigantisk aktion, hvor broerne over bælterne og sundet blev afspærret. Landevejstrafikken gik fuldstændig i stå. Årsagen henlå hen i dybeste hemmelighed. Først en måned senere kom der en smule mere lys over politiaktionen, da svensk politi anholdt en norsk-iraner i Göteborg.

Mossad og muligvis CIA havde fyldt den uvidende danske udenrigsminister og PET med desinformation om en påstået iransk terroraktion i Danmark.

Den internationale domstol i Haag afsagde i starten af oktober en kendelse, der beordrer USA til at hæve sine sanktioner mod Iran. Sanktioner der bl.a. rammer humanitær bistand, fødevarer, medicin og luftfart. USA meddelte i maj 2018 at det løb fra den internationale aftale mellem USA, Rusland, Kina, EU og Iran indgået i 2015. Iflg. aftalen skulle Iran ikke udvikle atomvåben og Vestens sanktioner mod landet skule ophæves. Aftalen fik efterfølgende det blå stempel i FN's Sikkerhedsråd og USA's brud på aftalen var derfor også i strid med folkeretten.