Palæstina: Afbryder alle forbindelser med USA og Israel
Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas meddelte lørdag under et topmøde i den Arabiske Liga i Cairo, at Palæstina afbryder alle forbindelser med USA og Israel. Siden fredsaftalen i 1993 har der ellers altid i det mindste været samarbejde om sikkerhed mellem Israel og Palæstina. Konsekvensen af aftalen mellem USA og Israel om annektion af Palæstina har nu medført, at også denne sidste forbindelse er brudt. Palæstina har i mange år haft et samarbejde med CIA om efterretninger. Også dette samarbejde er nu ophørt. Abbas fik støtte fra den Arabiske Liga til skridtet.
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu meddelte tirsdag, at i konsekvens af Israel/USA planen vil Israel nu begynde at anvende Israelsk lov i de ulovlige bosættelser på Vestbredden. Skridtet cementerer apartheidstaten, hvor der gælder et sæt af lovgivning for jøder og en anden for palæstinensere.
- Log ind for at skrive kommentarer