USA/Israel: Mafiabosserne står sammen. Angreb på Iran for at aflede efterforskning af bossernes kriminelle aktiviteter
Både Israel premierminister Netanyahu og USA's Trump er under efterforskning for deres kriminelle aktiviteter. For at aflede offentlighedens opmærksomhed fra efterforskningen optrappede de i december angrebene på Iran og dets allierede. Den 29. december angreb US fly en shia-milits lejr i Iraq og dræbte 25. Iraqerne svarede de følgende dage igen ved at storme USA's svært bevogtede ambassade i Baghdad. Som led i eskaleringen henrettede USA derefter fredag den øverstbefalende for Irans revolutionsgarde og en fremtrædende irakisk militsleder. Iran truede med gengæld og Trump lovede til gengæld at angribe 52 politiske, militære og kulturelle mål i Iran. I Baghdad stemte parlamentet enstemmigt for at udvise alle US soldater fra landet. Beslutningen har ingen bindende virkning, men det var bemærkelsesværdigt at også landets premierminister støttede beslutningen.
I strid med beslutninger i FN's Sikkerhedsråd besluttede USA i december 2018 at bryde den internationale aftale mellem Iran og de gamle kolonistater. EU støttede fortsat aftalen og søgte at lade den fortsætte trods økonomiske sanktioner fra USA. Mandag erklærede Iran, at landet ikke længere mente sig bundet af aftalen. Israel fik dermed endelig sin vilje. Landet havde hele tiden været imod. Det ønsker præstestyret i Tehran udraderet. Den sidste alvorlige politiske og militære udfordring mod Israels dominans i regionen.
Mellemøsten har i årtier været USA's vigtigste våbenmarked. Efter revolutionen i Iran i 1979 fik USA Saddam Husseins Iraq til at gå i krig mod Iran 1980-89. Derefter fulgte 1. Golfkrig i 1990. Og i 2003 invasionen og besættelsen af Iraq, der har kostet USA langt over 1000 mia. US$ og skæppet solidt i våbenproducenternes kasser. Som nordamerikanske militæranalytikere konstaterede har Trumps henrettelse af Irans militære øverstkommenderende kastet en håndgranat ind i et ammunitionsdepot og vil garantere leverancer til USA's våbenproducenter i mange år fremover.
Krig er et effektivt middel til at aflede kritik og styrke svækkede politiske ledere. Også Trumps fremtrædende politiske modstandere bakkede op om henrettelsen. Krig kan blive redskabet der sikrer Trump genvalg i november, og Netanyahus fortsættelse som kriminel premierminister.
- Log ind for at skrive kommentarer