Succesfuld iransk gengældelse for Israels angreb på Iran

Israel terrorbombede 1/4 2024 Irans konsulat i Damaskus. Iran indbragte angrebet for FN's Sikkerhedsråd, hvor USA, Storbritannien og Frankrig nedlagde veto mod fordømmelse af Israels brud på Wiener konventionen.

Iran gennemførte derfor lørdag et gengældelsesangreb mod Israel og henviste til FN pagtens §51 der giver lande lov til at handle proportionelt i selvforsvar, når de bliver angrebet. Iran sendte 300 droner, krydsermissiler og hypersoniske missiler mod terrorstaten. De fleste - de langsomme - var tænkt som lokkeduer, der skulle aktivere Israels og dets klientstaters luftforsvar. De hypersoniske missiler var rettet mod terrorstatens luftbase Nevatim i det besatte sydlige Palæstina og en spionbase i det nordlige besatte Palæstina. Missilerne ramte deres militære mål og forårsagede betydelig ødelæggelse.

Iran har dermed med et slag ændret magtbalancen i Mellemøsten. Trods terrorstatens militære magt og dens narrativ om at være usårlig, er den ikke længere det, trods enorme militære ressourcer fra USA og Europa. Dens invasion af det sydlige Libanon i 2006 endte i militær fiasko, hundredevis af dræbte israelske terrorister og den måtte trække sig ud og indgå våbenhvile efter 1 måned. I 2023 indledte terrorstaten sit folkemord i Gaza, men trods 6 måneders terrorbombardementer og over 35.000 dræbte civile, fortsætter modstandsbevægelsen ufortrødent sin modstand mod invasionshæren. Det er et enormt strategisk nederlag, der alene fortsætter, fordi terrorstaten ikke kan indrømme nederlaget. Og for første gang har en stat i regionen - efter 25 års militære provokationer fra terrorstatens side - svaret igen og angrebet terrorstatens militære anlæg. Den har samtidig erklæret, at fra nu af vil israelske angreb blive besvaret med gengældelse. USA, Storbritannien og Frankrig har sat Sikkerhedsrådet ud af spillet. Når terrorstaten ikke kan holdes i skak politisk bliver det militært.