Europa: 50 tidligere statsledere og ministre fra Europa fordømmer Trumps Mellemøst "fredsplan"

50 tidligere statsledere og ministre fra Europa offentliggjorde torsdag en erklæring der fordømmer Trumps såkaldte fredsplan for Israel/Palæstina. Frem for fred vil den uddybe konflikten. De sammenligner planen med de bantustans apartheidregimet i Sydafrika oprettede i 1980'erne som et middel til at hælde glasur over apartheidstyret.

Blandt de europæiske politikere er flere tidligere statsministre som Gro Harlem Brundtland og Ingvar Carlson, men også en lang række udenrigsministre. Deriblandt en hel stribe danske: Mogens Lykketoft, Uffe Elleman Jensen, Per Stig Møller, Holger K. Nielsen og Martin Lidegård. Listen tæller også tidligere EU kommissionsformand Jacques Santer.

Planen er udarbejdet af Trump og Israel, uden palæstinensisk eller international medvirken. Den er en køreplan for officiel israelsk annektion af de besatte områder.