Brasilien: Regimet må løslade tidligere præsident Lula da Silva
- Læs mere om Brasilien: Regimet må løslade tidligere præsident Lula da Silva
- Log ind for at skrive kommentarer
Bolsonaro udpegede torsdag dommeren Sérgio Moro som Brasiliens nye justitsminister. Moro er ikke hvem som helst. Det var ham der stod i spidsen "Car Wash" undersøgelsen, der angiveligt skulle afdække korruption. Men de korrupte politikere sidder fortsat i den brasilianske kongres, mens den tidligere præsident Lula da Silva blev sat i fængsel. Lula var den største trussel mod borgerskabets plan om at gøre op med PT. Med udpegningen af Moro til justitsminister betaler Bolsonaro og borgerskabet nu den enorme tjeneste det var at sætte Lula i fængsel.
FN's Menneskerettighedskomite krævede i august 2018 at spidskandidaten i det brasilianske præsidentvalg, Lula da Silva får lov til at stille op. At nægte ham denne ret ville ifht. FN eksperterne være i strid med hans politiske menneskerettigheder. Men borgerskabet i Brasilien ønskede ikke at Lula skulle vinde valget. Allerede i april havde de sat ham i fængsel for korruption trods det at han fortsat havde appelmuligheder, og de lod nu den øverste valgkommission erklære, at Lula ikke kunne stille op.