Iran: Sikkerhedsrådets lammelse er årsagen til den eksplosive situation i Mellemøsten
Irans fungerende udenrigsminister Ali Bagheri Kani konstaterede mandag, at lammelsen i FN's Sikkerhedsråd ifht. at stoppe Israels folkemord i Palæstina og terrorstatens stadig mere hysteriske væbnede angreb på sine nabolande er årsagen til, at situationen til stadighed forværres og nu kan ende i totalt ragnarok. Verdenssamfundet har instrumenterne til at hindre ragnarok i form af Sikkerhedsrådet, ICJ og ICC, men USA og resten af Vesten saboterer uden blusel disse instrumenter. Der er ingen grænser for Israels forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkemord. Situationen er derfor dømt til at ende i åben krig.
Iran har advaret de lande, der i april deltog i Israels og USA's nedskydning af droner og krydsermissiler rettet mod Israel. En slet skjult hentydning til Jordan, der lod USA benytte sine militærbaser og luftrum mod Iran. Jordans udenrigsminister var derfor mandag i Tehran for at forsøge at mindske spændingen.
Jordan er et diktatur styret af landets konge, financieret og kontrolleret politisk af USA. Landets væsentligste politik under det 10 måneder lange folkemord har derfor været at slå ned på landets befolkningsflertal af palæstinensere, der har krævet, at kongen opsiger fredsaftalen med terrorstaten. Det kommer ikke til at ske, så lang tid landet kontrolleres 100% af USA.
- Log ind for at skrive kommentarer