FN advarer verdens store finansinstitutioner og våbenvirksomheder om at de pådrager sig medansvar for Israels krigsforbrydelser

En gruppe FN eksperter har advaret våbenproducenter og finansinstitutioner om, at de pådrager sig medansvar ved at levere våben og ammunition til Israel, der begår krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord i Palæstina. Eksperterne understreger, at "salg, forsendelser og overdragelse af våben, ammunition og andet militært udstyr til Israel øjeblikkeligt må ophøre". De påpeger samtidig, at banker og investeringsselskaber der investerer i våbenvirksomheder med leverancer til Israel også kan stilles for retten efter international lov. Våbenleverandører der leverer våben til Israel kan "gøres medskyldige i alvorlige overtrædelser af international humanitær lov" og deres investorer kan ligeledes stilles til ansvar.

Blandt de store investorer i USA der kan stilles for retten finder vi Bank of America, Citigroup, JP Morgan Chase, Morgan Stanley, Norges Bank Investment Management og Wells Fargo & Company. I Danmark vil Terma der leverer våben til terrorstaten og Mærsk der transporterer dem kunne stilles for retten.