HOLOCAUST 2.0: 8 måneders folkemord. 50.000 dræbte civile. De fleste kvinder og børn

Det er i dag 8 måneder siden terrorstaten indledte sit folkemord i Palæstina. Det officielle antal dræbte civile i Gaza siden 7. oktober er 36.700. Dertil kommer omkring 13.000 der ligger begravet i ruinerne efter Israels terrorbombardementer.

Verden ser til i rædsel mens terrorstaten har kastet Gaza ud i total hungersnød og jager millioner af civile rundt under truslen om udryddelse. Flere og flere stater vender det zionistiske terrorregime i Israel ryggen. Det støttes i dag kun af en lille håndfuld vestlige koloniregimer, hvis vej gennem historien selv er fyldt med blod og lig.

FN besluttede fredag at sætte Zionist Occupation Forces (ZOF) på en liste over stater og organisationer, der ikke beskytter børn under væbnede konflikter. Terrorstaten har siden 7. oktober henrettet omkring 20.000 børn i Gaza.

Fredag gennemførte FN også en mindeceremoni for de 188 FN ansatte der blev dræbt i 2023. Af de 188 arbejdede de 135 for UNRWA i Gaza, som terrorstaten nu betegner som en "terrororganisation". De blev alle henrettet af terrorstaten - i mange tilfælde sammen med deres familier. Det høje antal dræbte er det højeste i hele FN's historie.