MSF afviser Israels løgn om angrebet på de 7 nødhjælpsarbejdere mandag

Læger uden Grænser har afvist Israels løgn om, at massakren på de 7 nødhjælpsarbejdere fra World Central Kitchen (WCK) skulle være en "beklagelig hændelse". "Vi accepterer ikke den forklaring, for det der skete med WCK konvojen, MSF konvojer og shelters følger samme mønster for målrettede angreb på nødhjælpsarbejdere, sundhedsarbejdere, journalister, FN ansatte, skoler og boliger", erklærede MSF's generalsekretær Christopher Lockyear på en pressekonference i Geneve torsdag. Han fortsatte: "Vi har sagt det i flere uger. Mønstret i disse angreb er enten målrettet eller udtryk for hensynsløs inkompetence". Lockyear sagde, at drabene på de WCK ansatte viser, at forsøg på at bremse konflikten er håbløse "i en krig der udkæmpes uden overholdelse af krigens love". "Vores bevægelser og opholdssteder deler vi og koordinerer med det israelske militær. Det der handler om er total straffrihed, total ligegyldighed overfor krigens love. Og nu handler det om at blive draget til ansvar". "Jeg har ikke modtaget noget svar på en eneste af disse hændelser", sluttede Lockyear.

WCK konvojen bestående af 3 biler blev ramt over en afstand på 2,4 km. Det afslører, at angrebet var målrettet. Det var ikke en enkelt isoleret bil der blev ramt men alle 3.