Israel: Angriber våbenfabrik i Iran med droner
Israel angreb søndag en iransk våbenfabrik i Isfahan med droner. Med aktiv støtte fra EU og USA har Israel de sidste 10 år gennemført tusindvis af luftangreb på især Syrien, men har samtidig optrappet sin krig mod Iran, primært gennem drab på iranske videnskabsmænd. I 2010 gennemførte Israel og USA i fællesskab et angreb med den såkaldte Stuxnet virus på det iranske atomoparbejdningsanlæg i Natanz, der ødelagde tusindvis af centrifuger til berigning af uran.
Angrebet søndag skal ses på baggrund af et palæstinensisk angreb på en synagoge lørdag i det israelsk besatte Østjerusalem. Israels hævn består foreløbig i sprængningen af snesevis af palæstinensiske boliger i Østjerusalem, dels i angrebet på Iran.
Israelske F35c kampfly piloter træner rutinemæssigt angreb på Iran, men det er første gang i flere år USA har ladet slyngelstaten angribe Iran direkte.
- Log ind for at skrive kommentarer