Storbritannien: Britisk politiagent der bl.a. spionerede i Tyskland dømt in-absentia
Den britiske politiagent Mark Kennedy blev mandag dømt in-absentia for spionage og infiltration af miljøgrupper, antifascister og anarkistgrupper i Tyskland. Her arbejdede han i 7 år frem til 2010 med sin spionagevirksomhed - i samarbejde med både britisk og tysk politi. En dommer i Mecklenburg-Vorpommern erklærede, at dette - uden sanktion fra tyske domstole - var i strid med tysk lovgivning. Kennedy havde ikke blot spioneret i Tyskland. Han havde rejst rundt i 14 europæiske lande og udfoldet sine kriminelle aktiviteter.
En undersøgelse fra 2010 viste, at britisk politi siden 1968 havde indsat 139 politiagenter til spionage mod mindst 1000 miljø-, freds- og venstrefløjsgrupper i Storbritannien. Hver af de kriminelle aktiviteter havde typisk en varighed af 4 år og i mange tilfælde havde politiagenterne indledt intime forhold med kvindelige medlemmer af organisationerne og fået børn med dem. Altsammen for at få troværdige dækhistorier.
- Log ind for at skrive kommentarer