I disse uger flyder en lind strøm af propaganda i de vestlige medier om mulig russisk invasion af Ukraine. Medierne undlader at fortælle, at NATO og USA i 1989 lovede Sovjetunionen, at krigsalliancen ikke ville ekspandere mod øst, selv om Øst- og Vesttyskland blev genforenet. Det var betingelsen for at Sovjetunionen accepterede genforeningen.

Men NATO gjorde det stik modsatte. Krigsalliancen har siden optaget 14 stater i Østeuropa som medlemmer og på den måde rykket alliancens militær stadig tættere på Rusland.

I den vestlige fortælling har enhver stat ret til at vælge sine allianceforhold. Det lyder besnærende, men sådan fungerer en polariseret verden ikke. Cubakrisen i 1962 skyldtes netop, at USA ikke ville tillade opstillingen af sovjetiske atommissiler i Cuba. Ville USA tillade opstillingen af kinesiske missiler i Mexico i 2022? Naturligvis ikke. Alligevel kræver Vesten ret til at opstille US atommissiler i Ukraine.

Som den linkede artikel nedenfor viser har USA og NATO de sidste 30 år rykket teltpælene 14 lande ind i den tidligere sovjetiske indflydelsessfære. I 2018 opsagde USA mellemdistancemissilaftalen, der i 1986 var med til at reducere risikoen for atomkrig i Europa.

Aggressor i 2022 er USA og NATO.