Den internationale domstol i Haag afsagde i starten af oktober en kendelse, der beordrer USA til at hæve sine sanktioner mod Iran. Sanktioner der bl.a. rammer humanitær bistand, fødevarer, medicin og luftfart. USA meddelte i maj 2018 at det løb fra den internationale aftale mellem USA, Rusland, Kina, EU og Iran indgået i 2015. Iflg. aftalen skulle Iran ikke udvikle atomvåben og Vestens sanktioner mod landet skule ophæves. Aftalen fik efterfølgende det blå stempel i FN's Sikkerhedsråd og USA's brud på aftalen var derfor også i strid med folkeretten.

I juli indbragte Iran sagen for den internationale domstol, og domstolen afgjorde, at USA's skridt var i strid med venskabsaftalen mellem de to lande fra 1955. USA's udenrigsminister Mike Pompeo som ikke kendte til 1955 aftalen meddelte, at USA øjeblikkelig ville opsige denne, og at supermagten iøvrigt ikke havde tænkt sig at rette sig efter domstolens kendelse. USA har en lang tradition for brud på internationale konventioner, aftalen og domstolsafgørelse. I 1988 afsagde den internationale domstol kendelse om, at USA skulle indstille sin aggressionskrig mod Nicaragua og betale krigsskadeerstatning til landet. Det skete aldrig.

Rusland, Kina og EU har udarbejdet en plan der skal få Iran til at blive i aftalen, trods USA's aggressive forsøg på at få aftalen ved at bryde sammen ved at indføre sanktioner mod de vestlige virksomheder der fortsat handler med landet. USA politik for "regime change" rettet mod Iran er formuleret i Israel, der ser Iran som den sidste militære trussel i Mellemøsten.