Israel fører kampagne i Europa for at få EU parlamentarikere til at erklære, at boykot af Israel er antisemitisk

I halvdelen af delstaterne i USA er det decideret ulovligt og belagt med fængselstraf at opfordre til boykot af Israel. Sådan er det ikke i Europa. Endnu. Den israelske regering gennemfører i efteråret en kampagne overfor EU parlamentarikere for at få dem til at forbyde boykot af Israel. Den 6-7. november gennemfører den israelske regering en konference i Bruxelles med dette formål og med EU MEP som målgruppe. Initiativet er udtryk for, at Israel bliver stadig mere isoleret af den internationale BDS kampagne, der får stadig bedre fodfæste i takt med Israels udvikling til en stadig tydeligere apartheidstat.

I sommeren 2018 lykkedes det Israel at svække og splitte det britiske Labour, der i flere måneder blev anklaget for anti-semitisme, og især at dets leder Jeremy Corbyn skulle være anti-semit.

Næstforkvinde i Europaparlamentets delegation for relationer med Israel, Margrethe Auken erklærede, at hun ikke kunne støtte BDS, men på den anden side var kritisk overfor den israelske regering permanente sammenknytning af pro-palæstinensiske aktiviteter med anti-semitisme.